På Vognporten udbrændte denne Peugeot 407.

På Vognporten udbrændte denne Peugeot 407.

Endnu en weekend med påsatte brande

Især containere, men også en bil, udbrændte totalt. Fem unge blev set på Vognporten

For anden weekend i træk blev Albertslund-området hærget af en stribe brande, som alt tyder på er påsatte. Det gik mest ud over containere, men også en bil blev brændt af.
I Vædderens Kvarter brændte en container med storskrald lørdag aften ved 21.30-tiden.
Både på Stationstorvet, i Kanalens Kvarter og på Vognporten brændte containere søndag aften. På sidstnævnte sted, ved kollegiet, blev 5-6 unge set af vidner ved 20.15-tiden.
De fem beskrives som 15-16 år og af anden etnisk herkomst end dansk. Den ene beskrives som 165-170 centimeter høj og kraftig af bygning, og han var iført en sort Northface jakke.
Ved halv et-tiden natten til mandag blev desuden en Peugeot 407 brændt af på Vognporten.


Set eller hørt noget?

Hos politiet har man endnu ingen afgørende spor af gerningsmændene til de mange påsatte brande. Men man glæder sig over at fem unge nu er blevet set.
"Det skal dog understreges, at de blev set i nærheden af en af brandene, ikke i færd med at antænde", siger Ulrik Hove fra Københavns Vestegns Politi.
Han fastslår, at politiet gør hvad man kan for at efterforske sagerne, og at man meget gerne vil høre fra eventuelle vidner.
Har du set eller hørt noget, kan du kontakte Ulrik Hove hos Københavns Vestegns Politi på telefon 72 58 75 24.
due

null

Publiceret 01 October 2012 09:42