En 18-årig mand fra Humlebæk kørte tidligt onsdag morgen galt i rundkørslen på Usserød Kongevej og Ådalsvej, hvor hans MG nedlagde en lygtepæl. Foto: Morten Timm

En 18-årig mand fra Humlebæk kørte tidligt onsdag morgen galt i rundkørslen på Usserød Kongevej og Ådalsvej, hvor hans MG nedlagde en lygtepæl. Foto: Morten Timm

18-årige spritbilist torpederede lygtepæl

Mand fra Humlebæk kom galt ud af rundkørslen på Usserød Kongevej og Ådalsvej

Af
Morten Timm

Morten Timm

En 18-årig spirituspåvirket mand fra Humlebæk kom galt af sted og tog en lygtepæl med i faldet, da han tidligt onsdag morgen forsøgte at køre gennem rundkørslen på Usserød Kongevej og Ådalsvej i Hørsholm.
Nordsjællands Politi har endnu ikke klarlagt årsagen til uheldet, som skete omkring kl. 04.45 onsdag morgen. På vej ud af rundkørslen i nordlig retning har den 18-årige bilist ramt et vejskilt og lygtepæl, der bogstaveligt talt blev revet op og molestreret ved sammenstødet.
Tilsyneladende slap den 18-årige uskadt, men blev ifølge Nordsjællands Politi alkometertestet på stedet og spirituspåvirket i sådan en grad, at han blev anholdt og taget med på stationen til blodprøve sammen med en sigtelse for spirituskørsel.

Bøjede vejskilt og molestrerede metalstykker fra lygtepæl på uheldsstedet.

Bøjede vejskilt og molestrerede metalstykker fra lygtepæl på uheldsstedet.

Denne lygtepæl i rundkørslen ved Ådalsvej bliver aldrig lygtepæl igen.

Denne lygtepæl i rundkørslen ved Ådalsvej bliver aldrig lygtepæl igen.

Publiceret 03 October 2012 12:03