Bank røvet af pistolmænd

Danske Bank i Nivå udsat for røveri onsdag formiddag

Danske Bank i Nivå blev onsdag formiddag udsat for et væbnet røveri. Ved 11-tiden trængte to mænd således ind i banken, hvor de truede personalet med en pistol, beretter eb.dk.
Fra banken forsvandt de to mænd på en knallert med et ukendt udbytte.
"Vi har fundet knallerten ca. 400 meter fra banken. Og nu sætter vi naturligvis alt ind på at finde gerningsmændende," siger vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi til eb.dk.
Ifølge politiet er der tale om yngre mænd, der begge var iklædt sort tøj og havde hætter eller huer til at dække for ansigtet.
Har man oplysninger i sagen, kan Nordsjællands Politi kontaktes på 49271448 eller 114.

null

Publiceret 03 October 2012 14:01