20 dages fængsel for kørsel uden kort

En mand må bag tremmer efter at have kørt uden kørekort

Af
Tim Panduro

Det kan være dyrt at sætte sig bag rattet, når man er blevet fradømt kørekortet.

Det må en 30-årig mand erkende, efter at han forleden stod tiltalt for retten i Hillerød.

Manden blev 25. januar klokken 13.43 standset i sin bil på Egespurs Allé. Politiet konstaterede, at hans kørekort var blevet fradømt for seks år i 2008, og manden blev sigtet.
Manden er to gange tidligere blevet dømt for kørsel i frakendelsestiden, og denne gang endte det med en ubetinget dom på 20 dages fængsel.
Den dømte skal desuden betale sagens omkostninger.

Publiceret 27 October 2012 07:30