Skuespilleren Sonja Oppenhagen bidrager med sin præstation som den demente mormor Margrete i stykket 'I al stilhed' til større åbenhed om demens.

Skuespilleren Sonja Oppenhagen bidrager med sin præstation som den demente mormor Margrete i stykket 'I al stilhed' til større åbenhed om demens.

Sonja Oppenhagen:

"Kæmpe behov for åbenhed om demens"

Det anmelderroste teaterstykke 'I al stilhed' med Sonja Oppenhagen i hovedrollen som den demente mormor Margrete har repremiere i København i denne uge

Af
Annette Houman

Annette Houman

Afmagt og sorg over at miste et menneske, man holder af, når sygdommen demens rammer, er ofte værre end at miste sin kære til kræften.
Det forstod skuespilleren Sonja Oppenhagen, da hun forberedte sig til rollen som den 70-årige Margrete, der i teaterstykket 'I al stilhed' langsomt forsvinder ind i demensen.
"For de demente må det være rædselsfuldt lidt efter lidt af miste sig selv, og de reagerer derfor ofte med vrede og aggressivitet. Men for de pårørende er det mindst lige så vanskeligt", indleder Sonja Oppenhagen i sit hjem i Charlottenlund.

Får ikke taget afsked

"Jeg har ikke oplevet demens blandt mine nærmeste, men det har flere i omgangskredsen, og jeg har forstået, at noget af det sværeste har været, at man ikke får sagt farvel. Man får ikke taget ordentlig afsked med personen, som jo stadig lever, men som efterhånden ikke længere kan kende sine egne børn. Ved alvorlig sygdom som kræft er der som oftest tid til at tage afsked", forklarer Sonja Oppenhagen.

Stor succes i Aalborg

'I al stilhed' kørte for fulde huse på Teater Nordkraft i Aalborg i januar og februar sidste år, og i denne uge har det repremiere på Folketeatret i København.
Stykket er skrevet af tyskeren Clemens Mädge, da han var 26 år - i år fylder han 30 - og 'I al stilhed' har været en stor succes, ikke kun i Tyskland, men flere steder på kloden. Og altså også i Danmark.

Blev rørt og bevæget

"Da jeg læste manuskriptet, blev jeg så bevæget og påvirket, at jeg ikke var i tvivl. Den rolle ville jeg gerne spille. Emnet er så vigtigt. Der er et kæmpe behov for mere åbenhed om demens. Derfor håber jeg, at det skaber bevågenhed, når vi behandler emnet på teatret og på film, som i Bille Augusts film 'En sang for Martin', hvor Martins demens kulminerer i total isolation".

Mødtes med demente

Også tv-serien 'Sommer' fra 2008, med Jesper Langberg i rollen som lægen Christian Sommer, viser, hvordan sygdommen påvirker både den ramte og de pårørende, og i efteråret 2012 satte forfatteren Knud Romer med dokumentaren 'Et blad falder til himlen' om sin demente far, der er flyttet på plejehjem, fokus på sygdommen og den måde, vi behandler de syge på,
"Da jeg arbejdede med rollen, læste jeg meget om sygdommen og besøgte væresteder og hjem for demente i Aalborg. Jeg observerede dem og talte med dem. Nogle fungerer fint, andre gentog sig selv og enkelte var helt stille og forsvundet ind i sig selv. De fleste var ældre mennesker, men demens kan også ramme yngre. Den yngste i Danmark med demens er kun 39", siger Sonja Oppenhagen.

Margrete og barnebarnet

I teaterstykket spiller hun mormoren Margrete på 70. Hun har stadig appetit på livet, men hendes mand ligger bare på sofaen dagen lang.
Barnebarnet Jonas besøger tit sin mormor. Her møder han forståelse for sine problemer med livet og universitetsstudiet.
Jonas forærer Margrete en computer, og pludselig kan hun kommunikere med omverdenen. Hun begynder at blogge og chatte, men hun får desværre ikke meget respons, når hun præsenterer sig som 70-årig.
Derfor opfinder hun den 25-årige Maggie, der både får træk fra Margretes egen ungdom og fra det liv, hun måske gerne ville have haft.
Jonas bemærker, at Margrete begynder at blande ting sammen og får svært ved at huske. Efterhånden går det op for ham, at hun er ved at blive dement.

Også et muntert stykke

"Det er faktisk et muntert stykke, indtil katastrofen indtræffer. Ikke en lårklasker, men et let stykke, og Jonas er fortælleren. Mange børnebørn er tættere knyttede til deres mormødre end til deres egne mødre. Ofte har mormødrene mere overskud til at interessere sig for, hvad børnebørnene går og tumler med", smiler Sonja Oppenhagen, der selv er mormor til to piger på fire og ni år.

Fik Wauw-prisen

Smile gjorde hun også i september, da hun fik tildelt Lauritz Fondens Wauw-pris for sin præstation som Margrete. Prisen på 30.000 kr. gives til en etableret skuespiller, som giver en overraskende præstation i en uventet type rolle.
"Det blev jeg selvfølgelig meget glad for. Fordi det er en væsentlig forestilling. Både de modne og de unge kan få meget ud af at se 'I al stilhed'".
Sonja Oppenhagen tror, at hun blev tilbudt rollen, bl.a. fordi hun med sin kropslige spinkelhed udtrykker sårbarhed.
"Også min baggrund som danser hjælper mig meget til at skabe det fysiske udtryk i de roller, jeg spiller", siger skuespilleren og nævner som eksempel en af de mest kendte roller, hun har spillet, nemlig Vicki Arnesen i Matador.
Dengang var hun først i 30'erne.

Stadig fuld gang i Vicki

Nu er hun netop fyldt 64. Men der er fortsat fuld gang i 'Vicki'.
"Min kalender er fyldt godt op. Og jeg gør meget for at holde mig i form. Spiser sundt, får masser af frisk luft - og både min mand og jeg holder meget af at vinterbade. Jeg elsker simpelthen Søbadet. Jeg elsker i det hele taget vores liv her i Charlottenlund", siger hun, som er gift med kapelmester Stig Christensen og har boet i området siden 1978.

Et lokalt nytårsønske

"Når vi en sjælden gang er inde i byen, så skynder vi os hjem til Jægersborg Allé. Vi foretrækker at handle lokalt, og hvis jeg må komme med et nytårsønske i Villabyerne, så er det - foruden at vi alle bør handle lokalt, så vi bevarer vores dejlige lokalsamfund - at vi må få et kulturhus i kommunen, gerne i det gamle akvarium", lyder det entusiastisk fra Sonja Oppenhagen.
Læs om skuespillerens omfattende karriere på www.oppenhagen.com

Publiceret 01 January 2013 13:58