Lægehelikopter landede midt på Nørrebrogade

I ti minutter torsdag formiddag stod trafikken stille i krydset mellem Ringgaden og Nørrebrogade i Aarhus

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

En lægehelikopter, der fragtede en svært tilskadekommen patient fra et færdelsesuheld i Vestjylland havde torsdag formiddag brug for at lande så tæt som muligt på traumecentret ved Aarhus Universitetshospital i Nørrebrogade.
Trods myldretidstrafik spærrede Østjyllands Politi derfor lidt over klokken ni af for al trafik i krydset ved Nørrebrogade og Ringgaden i Aarhus midtby, for at regionens nye lægehelikopter kunne få mulighed for at lande med patienten, der havde brug for akut behandling. Patienten blev afleveret til en ventende ambulance. Ti minutter senere blev afspærringerne fjernet.

Se også tv-indslag: Akutlægehelikopteren der kan redde dit liv
Det var første gang, at Nørrebrogade fungerede som heliport for en lægeambulance, men indsatsleder ved Østjyllands Politi, Martin Jørgensen fortæller, at det meget vel kan være noget, der vil ske hyppigere i fremtiden.
"Med den nye lægehelikopter er der mulighed for at nå lynhurtigt frem, og så spærrer vi simpelthen af her i lyskrydset, så patienten kan nå hurtigst muligt frem til skadestuen, så det her kunne meget vel være noget, vi kommer til at gøre mere i fremtiden," siger han til TV2 Østjylland.

null

Publiceret 10 January 2013 14:53