Lukningen af politistationen på Hørsholm Allé er en del af af Norsjællands Politis spareplaner. Foto: Pernille Kristensen

Lukningen af politistationen på Hørsholm Allé er en del af af Norsjællands Politis spareplaner. Foto: Pernille Kristensen

Politistationen i Hørsholm lukker

Til sommer lukker politistationen i Hørsholm, og hundeafdelingen og færdselsafdelingen flytter til Hillerød

Af
Af Marie Gribel Vorum

Nordsjællands Politi skal som mange andre myndigheder have sparekniven frem i de kommende år, og det betyder til sommer et farvel til politistationen i Hørsholm.
Politistationen lukker og folkene fra hundeafdelingen og færdselsafdelingen flytter til Station Midt i Hillerød.
"Vi er blevet færre folk i Nordsjællands Politi, og derfor har vi ikke længere behov for de mange kvadratmeter, vi råder over," siger Finn Borch Andersen, politidirektør i Nordsjællands Politi, og forklarer, at en del af besparelserne dermed kan findes i en mindre udgift til husleje.

Ingen forskel for borgerne

For de lokale politifolk betyder lukningen af stationen, at de fremover skal møde ind i Hillerød, men beslutningen om at flytte får ingen konsekvenser for borgerne, garanterer Finn Borch Andersen. Politistationen i Hørsholm er nemlig den eneste i Nordsjælland, der ikke har borgerbetjening, og på den måde er det ikke en almindelig politistation.
"De to specialenheder, færdselsafdelingen og hundeafdelingen, dækker i forvejen hele Nordsjællands politikreds, og derfor synes vi også, at det er mest hensigtsmæssigt at de flytter til Hillerød, som geografisk set ligger midt i politikredsen," siger Finn Borch Andersen.

Politichef Finn Borch Andersen garanterer, at borgerne ikke vil mærke til lukningen af politistationen. Foto: DJØF

Politichef Finn Borch Andersen garanterer, at borgerne ikke vil mærke til lukningen af politistationen. Foto: DJØF

Ingen fyringer i sigte

Det er nu besluttet, at både færdselsafdelingen og hundeafdelingen flyttes samlet til Hillerød til sommer. Og ifølge Finn Borch Andersen er der heller ingen afskedigelser i sigte.
"Hundeafdelingen og færdselsafdelingen vil stadig være samlet. Det har fungeret godt indtil nu, og der er af hensyn til medarbejderne ikke grund til at lave om på mere end nødvendigt," siger han.

29 mio. kr. skal spares

Ifølge spareplanen skal Nordsjællands Politi i løbet af tre år, fra 2012-2014, spare omkring 29 millioner kroner.
Det er Bygningssstyrelsen, der ejer ejendommene, og de bekræfter, at lejemålet er opsagt til pr. 1. juni 2013.
Herefter vil kommunen og regionen blive tilbudt at købe ejendommen til markedspris.
Hvis ikke de er interesserede, ryger den videre til salg gennem Statens Ejendomssalg.
Så det er endnu uvist, hvad der sker med den tidligere politistation.

null

Publiceret 10 January 2013 09:00