Philip Lundsgaard, var en af de borgere, der fik stjålet sit kørekort under et indbrud på Rådhuset. Nu har tyvene brugt flere af de stjålne kørekort og pas til identitetstyveri.

Philip Lundsgaard, var en af de borgere, der fik stjålet sit kørekort under et indbrud på Rådhuset. Nu har tyvene brugt flere af de stjålne kørekort og pas til identitetstyveri.

Hjælp:

Tyveknægte har stjålet vores identitet

Udover Philip Lundsgaard er fire andre borgere nu også blevet udsat for identitetstyveri efter at deres pas eller kørekort blev stjålet fra Hørsholm Kommune

Af
Af Marie Gribel Vorum

Den kendte radio- og tv-vært samt DJ, Philip Lundsgaard, stod i december frem og fortalte, hvordan han var blevet udsat for identitetstyveri efter at ukendte gerningsmænd den 25. oktober sidste år stjals hans nye kørekort fra Borgerservice på Rådhuset.
Nu oplyser kommunen, at yderligere fire borgere er blevet udsat for identitetstyveri efter tyveriet af de 88 pas og tre kørekort.
Tyveriet er blevet opdaget ved, at de berørte borgere har modtaget rykkere for betaling for varer, som de ikke selv har bestilt.
Ved hjælp af et CPR-nummer kan det lade sig gøre at bestille varer via hjemmesider, få tilsendt en faktura til en falsk oprettet mailadresse, vælge et af GLS's afhentningssteder i landet og hente varen ved at vise den faktura og ordre, man har fået tilsendt til den falske mailadresse. Tyven betaler naturligvis ikke fakturaen, og inden for få uger sendes der så en inkasso til CPR-indehaveren.
Hørsholm Kommune opfordrer de berørte borgere til at anmelde det til politiet og derefter rette henvendelse til Borgerservice, der så vil fremsende et brev hvor de bekræfter, at det den pågældende borgers pas eller kørekort var blandt det stjålne materiale.

null

Publiceret 10 January 2013 12:48