Prisen får et ordentligt hak nedad for fjernvarmen i Skævinge.

Prisen får et ordentligt hak nedad for fjernvarmen i Skævinge.

Nye ejere af varmeværk:

Nu sparer borgerne 14.000 kroner på varmeregningen

Hillerød Forsynings overtagelse af værk og net i Skævinge giver en gedin besparelse for kunderne, kunne direktør fortælle på stormøde for 120 kunder

Af
Jens Berg Thomsen

Hillerød Forsynings opkøb af fjernvarmeværk og varmenet i Skævinge giver et solidt hug nedad i regningen for byens ellers prisplagede kunder. 14.000 kroner kan kunderne nu skære af regningen for et gennemsnitshus på 130 kvadratmeter.
Det kunne Hillerød Forsynings direktør Alaa Barky fortælle på et stormøde forleden, hvor omkring 120 kunder fra Skævinge var mødt op for at høre mere om betydningen af overtagelsen.
"Den nye pris er en konsekvens af den aftale, vi har indgået med E.ON. Værket har ikke gæld længere, og vi kan få en anden rente end E.ON, når vi låner penge, vi skal ikke levere en fortjeneste tilbage til vores ejere, og vi har fordel af stordrift nu," siger direktør Alaa Barky til Hillerød Posten.
Kunderne i Skævinge betaler i princippet den samme pris som kunderne i Hillerød. 11.500 om året. Der kommer et månedligt gebyr oven på prisen på 335 kroner. I alt 14.000 om året, eller halvdelen af den "gamle" pris på 28.000.
"Gebyret skyldes alene, at Hillerød Forsynings investering i værk og net skal forrentes. Det er den om ti år, og så bliver prisen den samme," siger Alaa Barky.
Gebyret skyldes også, at kunderne i Hillerød ikke skal have ekstra penge op af lommen, fordi Hillerød Forsyning har handlet med E.ON.

"Meget positivt"

Formanden for Skævinge Fjernvarmelaug, Kim Hendry, deltog i mødet på Hillerød Forsyning, og han er positiv - med forbehold.
"Vi fik cirkatal at vide, og der er stadig nogle uafklarede ting. Jeg har tænkt mig at stille spørgsmål, til jeg får svar. Men hvis priserne holder stik er det meget positivt," siger Kim Hendry.

Net er i fin stand

Handlen i Skævinge gjaldt ikke kun byens kraftvarmeværk, men også varmenettet under byen. Nettet tegnede sig for fem sjettedele af den samlede pris, fortæller Alaa Barky.
"Nettet er faktisk i fin stand. Det taber varme, ja. Men det skyldes ikke nettets tilstand, men at der simpelthen ikke kunder nok. I Hillerød er der 16.000 kunder, i Skævinge er der 600," siger Alaa Barky.
Den nye pris er gældende pr. 1. januar 2013.

Direktør Alaa Barky fortæller, at stordriftsfordele, billigere finansiering og det faktum, at gælden i værket er væk, gør, at prisen bliver reduceret til det halve.Foto. John Jessen Hansen

Direktør Alaa Barky fortæller, at stordriftsfordele, billigere finansiering og det faktum, at gælden i værket er væk, gør, at prisen bliver reduceret til det halve.Foto. John Jessen Hansen

null

Publiceret 10 January 2013 15:00