Flere etniske unge skal have ungdomsuddannelse
Der skal flere etniske unge igennem en ungdomsuddannelse i Hillerød Kommune. Nyt center skal hjælpe
Unge med anden etnisk baggrund end vestlig skal i højere grad søge mod skolebænken. Det mener Hillerød Kommune, der har det som et af sine mål i sin integrationshandlingsplan, at etniske unge skal have en ungdomsuddannelse.
Ifølge planen skal flere af de unge have en ungdomsuddannelse ved at minimere frafaldet fra erhvervsuddannelserne. Derfor har jobcenteret i Hillerød Kommune en række tiltag, blandt andet samarbejde på tværs af kommunens forskellige afdelinger. Samarbejdet er nu udmyntet i Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV), som alle unge, der har brug for det, nu får gennemgået deres sag på centret.
Se tallene her
Tal fra Integrationsministeriet viser, at 34 procent af 16-19-årige indvandrere fra ikke vestlige lande er i gang med en ungdomsuddanelse. På landsplan er tallet 46 procent. Tager man efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er tallet oppe på 60 procent, og det er højere end landsgennemsnittet på 56 procent.
I et notat fra Hillerød Kommune har administrationen gjort karaktererne op for fagene dansk, matematik, engelk og fysik/kemi. Her ligger to-sprogede elever i 9. klasse i gennemsnit 1,7 lavere i karakter.
Kommunens integrationsplan, der løber frem til 2014, er netop blevet evalueret halvvejs gennem forløbet.
"Hillerød Kommune går foran i etableringen af lærepldser, og der arbejdes for at oprtte flere læreplader til etniske unge," står der blandt andet i evalueringen.
Regeringens mål er, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.
Se tallene her
Ungdomsuddannelse
Publiceret 17 January 2013 08:00