Frihjulet blev lukket for et par uger siden på grund af gentagen ballade. Unge skriver på Facebook, at brandene vil fortsætte indtil klubben genåbner.

Frihjulet blev lukket for et par uger siden på grund af gentagen ballade. Unge skriver på Facebook, at brandene vil fortsætte indtil klubben genåbner.

Unge:

Vi brænder af til vi får et sted at være

Årsagen til de mange påsatte brande er lukningen af Frihjulet, skriver unge på Albertslund Postens Facebook-side

"De unge ønsker et sted at være. Det er det der er problemet - et sted til unge fra 15-25."
Sådan skriver unge på Albertslund Postens Facebook-side, som reaktion på vores omtaler af de mange påsatte brande der har hærget byen nu i flere måneder, og som reaktion på vores opfordring til læserne om at komme med forslag til hvordan problemet kan løses.
En gruppe der kalder sig "Albertslund Drengene", og som er en nyoprettet gruppe på Facebook, har skrevet kommentaren, og videre lyder det:
"Så længe det ikke kommer, vil brande og hærværk fortsætte indtil vores krav bliver opfyldt. Og det er blevet værre efter Ungehuset er lukket", står der, hvorefter en navngiven person hænges ud som "stikker".

Vil gerne i dialog

Fra kommunens side tager SSP-koordinator Mikkel Nielsen afstand fra udtalelserne, men håber samtidig på en ordentlig dialog med de unge:
"Det er da utroligt, at nogen kan synes det er i orden at skrive sådan. Men det er ikke noget nyt for os. Det er fuldstændig almindeligt fra nogle unges side. Vi vil meget gerne i dialog med de unge, men samtidig må vi gøre dem klart, at det her er ikke måden at gøre det på hvis man vil opnå det man gerne vil."
Han bekræfter, at det er lukningen af Klub Frihjulet, som hører under Ungehuset, der har gjort en gruppe unge meget vrede. Lukningen skete for et par uger siden, og det havde baggrund i flere tilfælde af ballade.
"Der er en gruppe på 10-15 unge, der ønsker at sætte sig på Ungehuset. Frihjulet er lukket på grund af gentagen hærværk, indbrud og brande. Det skal vores medarbejdere ikke udsættes for, men personalet er stadig aktivt. Nu arbejder man i stedet opsøgende", siger Mikkel Nielsen.


Forstærker indsatsen

Han beklager lukningen, som berører mange unge der ikke har problemer med at opføre sig ordentligt.
"Derfor vil vi meget gerne i dialog med de unge. Men vi er nødt til at gøre dem klart, at man ikke kan true og brænde sig til det man gerne vil opnå."
Han tilføjer, at kommunen nu vil forstærke den opsøgende indsats:
"Vi er i gang med at ansætte to gadeplans-medarbejdere, og så har vi flere andre tiltag på tegnebrættet, som jeg ikke kan sige så meget konkret om endnu."


Borgernes hjælp

Men skal problemet løses, er det ikke nok at kommunen og politiet arbejder på sagen. Der er brug for borgernes hjælp, understreger Mikkel Nielsen:
"Lokalsamfundet må tage affære. Vi opfordrer kraftigt alle der har set eller hørt bare det mindste, der kan hjælpe opklaringen på vej, om at kontakte enten politiet eller mig."
Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 114 eller 43 86 14 48. Mikkel Nielsen kan kontaktes på telefon 20 47 90 40, eller mail mikkel.nielsen@albertslund.dk.
due

null

Publiceret 23 January 2013 11:30