Allan K. Pedersen - hans ejendomsselskab AKP Ejendomme er erklæret konkurs.

Allan K. Pedersen - hans ejendomsselskab AKP Ejendomme er erklæret konkurs.

FCN-ejers selskab konkurs:

Skylder 90 millioner

Ifølge Børsen har Jyske Bank begæret Allan K's ejendomsselskab konkurs

Allan K. Pedersen, medejer af FC Nordsjælland, er ifølge Børsen gået konkurs med sit ejendomsselskab AKP Ejendomme.
Ejendomsselskabet skylder tilsyneladende omkring 90 millioner kroner. Ifølge avisen bekræfter kuratoren i konkursboet, at det er selskabets bankforbindelse, der har sagt stop.
Han fortæller også, at banken op til konkursen konstaterede, at et aktiv er fjernet fra selskabet.
Konkursbegæringen kom angiveligt, fordi selskabet ikke fortsat kunne servicere sine forpligtelser. Man har søgt forskellige modeller, men parterne kunne ikke blive enige.
Allan K. Pedersen oplyser, at konkursen ikke får betydning for FC Nordsjælland.
"Jeg kan slå fast for dig, at det intet på nogen måde har med FCN eller den koncern at gøre, da selskabet lå i anden grp (gruppe, red.) af selskaber jeg ejer," skriver Allan K. Pedersen i en mail til borsen.dk.

Publiceret 25 January 2013 15:24