Title of Show er en perfekt programerklæring for Fredericia Teater: En forestilling behøver ikke at være stor for at være god. Vi vil ikke sættes i bås. Kom og bliv overrasket.

Title of Show er en perfekt programerklæring for Fredericia Teater: En forestilling behøver ikke at være stor for at være god. Vi vil ikke sættes i bås. Kom og bliv overrasket.

Title of Show synker ind

Fredericia Teaters seneste europapremiere vil ændre synet på musicals - ligesom teatret vil

Af
Peter Friis Autzen

Gå nye veje. Sid ikke fast i forventningernes sump. Undgå at lade dig styre af drømmen om succes. For måske er succes slet ikke det, du i virkeligheden drømmer om.
Det er nogle af de budskaber, der synker ind efter Fredericia Teaters seneste musical, Title Of Show, der havde europapremiere torsdag den 31. januar.
Forestillingen handler om de to musicalnørder, Jeff og Henrik, der vil være med i en særlig musical-festival. Eneste udfordring er at få skrevet en musical på bare tre uger. Samt det faktum, at de ikke har nogen idé. Men siden hvornår har tidspres, tv-serier, netporno og idéløshed afholdt unge mænd fra noget som helst? Nej, vel?
Jeff og Henrik får deres proces skudt i gang. Det sker med venlig men ikke uforbeholden hjælp fra de to veninder, Susan og Heidi. Og så går det ellers ud over stok og sten - eller hvilken vejbelægning, der nu er på Drømmenes Boulevard.

Produktiv skriveblokade

Idéen om at skrive om sin ikke-idé er ikke ny. I hver by opstår der mindst hvert tiende år et orkester, der kalder sig No Name. Og forestillingens navn stammer da også fra det felt i festivaltilmeldingen, hvor de unge forfatter-spirer skulle skrive titlen på deres show.
Forestillingen er baseret på forfatterne, Jeff Bowen og Hunter Bells, bestræbelser på at få deres musical klar til en konkurrence. Altså en virkelig historie om en virkelig historie.
Selvsvinget er totalt men ekstremt vellydende og meget underholdende. Og som studie i, hvor langt man kan nå med et pille navlen ud på sin egen skriveblokade, er forestillingen usædvanlig interessant.

Personligt

Hvis man nu var anmelder og ikke vidste, hvad man skulle skrive, kunne man jo vælge at skrive om sine problemer med at finde ud af, hvad man skal skrive. Og så bare blive ved med at skrive, at idéen om, hvad man skal skrive, bliver ved med at udeblive, selvom man for længst er begyndt at skrive om manglen på skriveidéer. Og efter et par gode, skrivende stunder med skriveblokade er man så pludselig i gang med at skrive sig op i et hjørne, hvor man hverken ved, hvad man skal skrive, eller hvor det skal slutte.
Hvis sådan en manøvre skal fungere, skal den serveres ekstremt godt. Og det bliver den.
Fredericia Teater leverer i dén grad. Skuespillerne blænder. Igen. Musikken, som her leveres af én mand, pianist Thomas Møller, fungerer simpelthen bare til ug. Oversættelsen af den amerikanske forestilling, fører handlingen til Danmark, hvor musicalnørderne drømmer om en stor opsætning i København - men til sidst sætter trumf på og tilføjer, at den måske endda også vil nå helt til en lille by i Jylland...
Efter min personlige mening er forestillingens præmis for tynd. Men præmissen vrides, twistes og føres steder hen, der ikke bare underholder mig undervejs, men som også udvider min horisont. Når bare jeg lader det synke ind.

"Hvis du lyser mig op i røven, kan du se, at jeg er tom indeni."
Susan, spillet af Maria Skulladottir

null

Publiceret 01 February 2013 12:00