Prinsesse Isabella begynder til august i skole på Tranegårdskolen.

Prinsesse Isabella begynder til august i skole på Tranegårdskolen.

Prinsesse Isabella skal i folkeskole i Hellerup

Prinsesse Isabella, lillesøster til Prins Christian, begynder til august i 0. klasse på Tranegårdskolen

Af
Jeppe Lund

Til august begynder Prinsesse Isabella, Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederiks ældste datter, på Tranegårdskolen.
Kronprinsparrets ældste søn, Prins Christian, går i forvejen i 1. klasse på skolen i Hellerup.
Skoleleder Torben Lind glæder sig over Kronprinsparrets valg, men gør ellers ikke det store nummer ud af, at skolen har kongelige elever.
"Vi er selvfølgelig glade og stolte over det, og jeg tænker, at det er en cadeau til Gentoftes skolevæsen", forklarer han.
Hvordan er det at have kongelige elever?
"Det er forbløffende nemt. Der går hverdag i det meget hurtigt. Det er slet ikke noget, vi lægger mærke til. Set fra min stol fungerer det præcis som med alle andre elever. Og for langt de fleste er det en elev som alle andre", siger han.
Tirsdag offentliggjorde Kongehuset, at Prinsesse Isabella begynder i 0. klasse på Tranegårdskolen, men for Torben Lind ændrer det ikke noget i skolens rutiner.
"Det er slet ikke noget, der fylder i vores hverdag, og det ligger vel også i forældrenes valg. Når man vælger en folkeskole, så skal det ske på folkeskole-præmisser", siger han.
Den kommende Tranegårdelevs fulde navn er Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, og hun er Prinsesse til Danmark samt komtesse af Monpezat. Hun indgår i arvefølgen til tronen efter Prins Christian.
Hun er født den 21. april 2007 på Rigshospitalet i København.

Publiceret 06 February 2013 13:30