Røveri-bølge på togstation:

Politi sætter hårdt ind ind

De seneste uger har der været gentagne røverier efter samme opskrift i området ved Hellerup Station. Nordsjællands Politi har sat ind med en særlig indsats, og de kan snart foretage de første anholdelser, mener de

Af
Jeppe Lund

En bestemt kniv er flere gange blevet brugt til røverier omkring Hellerup Station de seneste uger.
Nu kan Nordsjællands Politi snart foretage de første anholdelser efter en særlig indsats i området, oplyser Nordsjællands Politi.
Torsdag i sidste uge blev en kniv igen brugt til at true en 18-årig kvinde til at udlevere sin iPod og en ældre telefon.
Gerningsmanden var mørk i huden, mulattype 14-15 år og talte dansk, fortæller vicepolitikommissær Finn Duris.
"Han truer med den kniv, vi har hørt om flere gange før, det er ikke en køkkenkniv, men nok en større lommekniv af en art", siger han.
Telefonen og iPod'en blev senere fundet henkastet kort fra gerningsstedet på Esthersvej.
Igen mandag var der problemer med en flok unge, heraf en med samme signalement som ved røveriet torsdag, som optrådte provokerende og ihærdigt forsøgte at få kontakt med en kvinde. Det ville kvinden dog ikke være med til og stak derfor hurtigt af fra stedet.
Nordsjællands Politi har efter de gentagne røverier ved Hellerup Station sat ekstra ind.
"Vi har stor fokus på det, og det team, der arbejder med det, er overordentlig fortrøstningsfulde om, at de snart kan foretage de første anholdelser i den sag. Der er formentlig tale om en eller anden form for styring af de unge mennesker, der begår røverierne", siger Finn Duris, der dog endnu ikke vil gå mere i detaljer med politiets efterforskning.

null

Publiceret 06 February 2013 11:30