Hjælp - der ligger en fremmed mand i min seng

En villaejer på Bellisvej kom hjem og fandt en mand i sin seng

Af
Af Mads Hussing

På Bellisvej i Lillerød kom en 56-årig mand hjem og fandt en anden mand i sin seng. Der lå en 47-årig i sengen, og den 56-årige ejer af huset på Bellisvej var ude af stand til at vække den sovende.

Den 56-årige mand gik herefter uden for for at ringe til politiet. Da han stod uden for, opdagede han, at den sovende mand var vågnet, og at han flygtede ud af huset med en plasticpose i hånden.

Den 56-årige løb efter ham - stadig med politiet i røret - og indhentede ham, så han fik posen igen. Deri lå et par kondisko, som den 47-årig flygtende mand havde stjået fra huset.

Den 47-årige slap i første omgang væk, men han valgte at løbe ind i Aldi, hvor han stillede sig op i køen, og prøvede at lade som ingenting. Politiet fik dog hurtigt fat i manden, og han blev anholdt.

null

Publiceret 22 February 2013 11:55