Den blå cirkel markerer området, hvor BMW'en blev brændt af, mens den røde cirkel markerer det område, hvor et eventuelt vidne i en rød bil, som politiet meget gerne vil snakke med, er blevet set. Illustration: Københavns Vestegns Politi

Den blå cirkel markerer området, hvor BMW'en blev brændt af, mens den røde cirkel markerer det område, hvor et eventuelt vidne i en rød bil, som politiet meget gerne vil snakke med, er blevet set. Illustration: Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner efter skudattentat

Har du set noget i forbindelse med afbrænding af flugtbil i Værløse?

Af
Martin Warming

Martin Warming

Politiet beder nu om borgernes hjælp efter tirsdagens skudattentat i Høje Gladsaxe, hvor en der blev affyret flere skud mod en ung mand. Den unge mand blev dog ikke ramt, men skuddene ramte en bygning, som huser en kiosk og et pizzaria. Politiet betragter alligevel sagen som et drabsforsøg.
Gerningsmændene flygtede efter skyderiet i en sølvgrå BMW 528i, der kort før klokken 17 blev brændt af på Skovløbervangen i Lille Hareskov ved Værløse.
Politiet formoder, at gerningsmændene efterfølgende fortsatte videre i en anden bil.
"Vi tror, en bil har ventet på en eller flere gerningsmænd i skoven eller samlet dem op et sted i nærheden", siger efterforskningsleder Søren Andersen fra Københavns Vestegns Politi.
Der var mindst to mænd i den bil, der blev brugt i forbindelse med skyderiet, og politiet efterlyser nu vidner, som har set biler vente i skoven eller forlade den tirsdag mellem klokken 15.30 og 17.
"Vi hører også gerne fra vidner, som har set den sølvgrå BMW køre ind i Lille Hareskov efter 15.30, siger Søren Andersen.
Der er flere veje til og fra Lille Hareskov, som er et skovområde mellem Værløse, Skovløbervangen/Fægyden, Hareskovby og Ballerupvej.
Efterforskningslederen beder desuden en mandlig bilist henvende sig som muligt vidne i sagen. Han er set klokken 16.20 køre i skoven i en lille rød bil - formentlig en hatchback-model - ad Skovlystvej mod syd fra Skovløbervangen/Fægyden. 
Den afbrændte sølvgrå BMW 528i er årgang 1998, den har registreringsnummer XV 57330 og er meldt stjålet på Frederikssundsvej i Brønshøj natten mellem den 20. og 21. januar.
Københavns Vestegns Politi hører også gerne fra vidner, som i øvrigt har set bilen efter den 20. januar.
Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

null

Publiceret 22 February 2013 11:31