Borgmester Jan Petersen (S) har i hele sin periode som borgmester i Norddjurs Kommune været dybt involveret i udvikling af Grenaa Havn, som han ser som motor for erhvervsudviklingen af hele kommunen. Her under det seneste arrangement på Grenaa Havn i forbindelse med opførelsen af Anholt havmøllepark. Foto: Nicole Wolter.

Norddjurs-borgmester trukket ind i sagen om Waterfront

Jan Petersen lavede også lobbyarbejde via det omstridte pr-bureau

Af
Af Nicole Wolter

Pr-bureauet Waterfront var dybt involveret i den politisk aftale, der i fjor sikrede de sidste penge til omfartsvejen til Grenaa Havn, der tidligere var kunde hos netop Waterfront.
Den socialdemokratiske formand for Folketingets transportudvalg, Benny Engelbrecht, men også Norddjurs Kommunes borgmester, Jan Petersen (S), delte ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten oplysninger med Waterfront fra de politiske forhandlinger.
Benny Engelbrecht skulle have haft en flere timer lang snak, hvor han gav følsomme oplysninger, som pr-bureuaet brugte til at skrue en politisk studehandel sammen, som blandt andet sikrede Dansk Folkepartis Kim Christiansen æren for at finde de sidste penge til omfartsvejen i Grenaa.
Borgmester Jan Petersen havde ifølge Jyllands-Posten også kontakt til Waterfront og bekræftede heroverfor, at han fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) også havde den opfattelse, at man kunne slå en sådan politisk handel af. Desuden skrev han: »Det er dog meget væsentligt, at vi har høj diskretion om dette«.
Borgmesterens kommentar til Jyllands-Posten er:
»Det kan godt være, at du har sådan en mail. Det er der ikke noget odiøst i. Du må gerne smække de mails i Jyllands-Posten, hvis du har lyst. Jeg varetager Norddjurs Kommunes interesser og har ikke noget problem med det.«
 
Publiceret 24 February 2013 09:00