Nu er det blevet besluttet; Den gamle Portvagt på Farum Kaserne skal fungere som forsamlingshus for beboerne i kaserneområdet. Arkivfoto.

Nu er det blevet besluttet; Den gamle Portvagt på Farum Kaserne skal fungere som forsamlingshus for beboerne i kaserneområdet. Arkivfoto.

Kasernes portvagt bliver til forsamlingshus

Beboerne i Kaserneområdet i Farum få nu et forsamlingshus. Det glæder Neslihan Diksan (S)

Af
Helene Stolle

Furesø kommune og grundejerforeningen ved Farum Kaserne har indgået en brugeraftale omkring den gamle Portvagt, der betyder, at lokalet fremover vil fungere som forsamlingshus for kasernebeboerne.
"Det var med stor glæde, jeg modtog nøglen, som jeg har givet videre til Carsten Ildor, der er formand for grundejerforeningen", fortæller Neslihan Diksan, der udover at være byrådsmedlem i Furesø også selv bor ved kasernen.
Den nye forsamlingshus vil være til rådighed for beboerne på hverdage efter kl.17 og i weekenderne.
"Det er meget glædeligt, at vi har fundet en løsning, der vil medvirke til at gøre kaserneområdet endnu mere attraktivt", lyder det fra Neslihan Diksan, der også fortæller, at der nu er taget initiativ til et møde for at danne en beboergruppe, som kan arbejde med ideer og forslag til anvendelse af Portvagten til lokale aktiviteter.
"Jeg synes, det her er et godt eksempel på, at lokale grupper, ildsjæle og Furesø Kommune sammen kan skabe løsninger til gav for alle. Jeg vil gerne takke alle, som har deltaget i initiativet og bakket op om at finde en løsning", siger Neslihan Diksan.

Neslihan Diksan byrådsmedlem (S) og beboer på kaserneområdet glæder sig over, at Portvagten nu bliver områdets fælles forsamlingshus. Privatfoto.

Neslihan Diksan byrådsmedlem (S) og beboer på kaserneområdet glæder sig over, at Portvagten nu bliver områdets fælles forsamlingshus. Privatfoto.

null

Publiceret 01 March 2013 10:26