Lars Mølsted som den hemningsløst selvhøjtidelige, talentløse, kvindebedårende europæiske stumfilms-latin lover, Aldolpho.

Lars Mølsted som den hemningsløst selvhøjtidelige, talentløse, kvindebedårende europæiske stumfilms-latin lover, Aldolpho.

Den hammersjove anstandsdame

Anmeldelse: Kun en træmand kan undgå at grine af Fredericia Teaters seneste danmarkspremiere, Den Snaldrede Anstandsdame

Af
Peter Friis Autzen

Fredericia Teater kunne i lørdags slå dørene op til endnu en danmarkspremiere. Forestillingen med både en engelsk og en dansksproget titel, The Drowsy Chaperone/Den Snalrede Anstandsdame, markedsføres som "verdens måske sjoveste musical". Dét vender jeg tilbage til.
Blandt de mange hundrede premieregæster gik en engelsktalende herre rundt og smilede pligtskyldigt til alle. Nogle fik ligefrem et knus. Det var forestillingens amerikanske, prisvindende instruktør, Ted Sperling, som med denne forestilling fik sin debut på Fredericia Teater. Ham vender jeg tilbage til.
Forventningen i publikums øjne var til at få øje på. De fleste havde besøgt teatret før. De vidste, at performerne her leverer til ug. Og performerne: Dem vender jeg tilbage til.

Kærlige klask

The Drowsy Chaperone/Den Snalrede Anstandsdame er en forestilling om en forestilling:
Fortællingen begynder i stuen hjemme hos en ældre musicalfan. Han sidder i mørket - helt bogstaveligt - og drømmer sig tilbage til en tid, hvor han var dreng og svævede rundt på tonerne til 20'ernes musicals.
Især én musical betyder meget for ham: The Drowsy Chaperone. Han har den på lp. Altså en vinylskive med skrat og hak. Han fortæller publikum om forestillingen og sætter pladen på, hvorefter hans yndlingsmusical forvandler sig fra en lille skrattende lydgengivelse på vinyl til en full size - nej king size - forestilling med 13 mands orkester, horder af dansende og syngende performere på scenen. Lige midt i hans dagligstue. Det er bedre en stereo. Bedre end surround. Bedre end 3D. Det er live.
Ind i mellem stopper han pladen og kommenterer på plottet - som i øvrigt er tyndere end det papir, det er skrevet på.
Det hele er proppet med smittende musik, smittende humor, platte jokes og god gammeldags komik. Og man griner numsen i laser. Det gjorde jeg i hvert fald. Godt og grundigt endda.
Fredericia Teater har givet mig gåsehud mange gange før, Med denne forestilling er der ikke så meget gåsehud at hente - måske kun 30-40 gange. Normalt er det et imponerende antal, men for Fredericia Teater og mig er det faktisk lidt under gennemsnit.
Til gengæld står grinene i kø. Og de aser og maser for at komme til. Nogle gange, så man ikke når at grine færdig af den ene joke, før et nyt grin starter. Grin plus grin er lig med skraldgrin. Og det er fedt.
Små to timer med skraldgrin - i selskab med flere hundrede andre skraldgrinende medmennesker. Dét er en fornøjelse, alle burde unde sig selv. Og kun en familiefødselsdag forhindrede mig i at tage imod tilbuddet om et gensyn allerede dagen efter premieren.

Instruktør Ted Sperling er begejstret over forestillingen, og han håber at kunne vende tilbage til Fredericia Teater. Foto: Peter Friis Autzen.

Instruktør Ted Sperling er begejstret over forestillingen, og han håber at kunne vende tilbage til Fredericia Teater. Foto: Peter Friis Autzen.

Aldolpho

Og hvad er det så, der er så sjovt? Svaret er: Mange ting. Men hvis jeg kun måtte nævne én ting, ét element der står så klart tilbage på min nethinde og i mine grineømme mavemuskler, så er det Aldolpho.
Teatrets egen Lars Mølsted lægger krop til den hjernedøde, europæiske stumfilms-helt, der ankommer til et fashionabelt bryllup, tilsyneladende uden at kende en eneste af de andre gæster - og øser hæmningsløst af sin påtagede latin-lover-karisma. En påfugl i løbetid kunne ikke ranke ryggen mere.
Rollen er hysterisk, morsom og hysterisk morsom. Grotesk overspillet i kærlig parodi på overspil og en slet skjult henvisning til Rudolph Valentino og endimensionalt skuespil.
Lars Mølsted er ikke forestillingens eneste stjerne. Men at remse dem alle op ville være for omsiggribende.

Der er tale om en stor forestilling med mange på scenen og i orkestergraven.

Der er tale om en stor forestilling med mange på scenen og i orkestergraven.

Ted og bryllupsgaven

Forestillingen opstod i sin tid som en sketch til et bryllup. Altså i virkelighedens verden.
Sketchen var så morsom, at den senere voksede sig større og endte med at være den musical, der nu kan opleves på Fredericia Teater. Brudeparrets navne går i øvrigt igen i forestillingens hovedpersoner - som netop skal giftes.
Instruktør Ted Sperling morer sig over, at en forestilling kan opstå på den måde.
"Det er sjovt at tænke på, at virkelighedens brudepar blev præsenteret for en kærlig joke, som deres venner lavede til deres bryllup - og at dét siden udviklede sig til denne, komplette forestilling. Og den er virkelig komplet og kompleks," siger den amerikanske instruktør.
Han er imponeret over forestillingens scenografi, det store orkester og de dygtige performere.
"Og over hele teatret. Det er et enestående sted, I har her. Selv i USA ville det være enestående med et sted, der er så fokuseret på at præsentere nye ting," siger han.
Premieren fik en uventet pause på grund af tekniske problemer bag scenen,
"Det er hvad der sker, Jeg har oplevet de samme på Broadway. Det her er live, og det er virkeligt. Man må tage det med et smil," siger han og ser rundt i forhallen. Alle tager det med et smil.
Den amerikanske prisvinder er glad for at arbejde i Fredericia, og han vil gerne tilbage en dag.
"Men nu skal jeg først hjem til USA. Mine tvillinge-piger bliver to år om halvanden måned, Så jeg skal hjem. Men jeg håber at arbejde i Fredericia igen," siger han.
Og det forstår man. For med "The Drowsy Chaperone/Den Snalrede Anstandsdame" understreger Fredericia Teater - igen - at her mestrer man både det ambitiøse og det endnu mere ambitiøse, det morsomme og det virkelig morsomme. Og det endnu mere virkelig morsomme. Og det sjove. Meget, meget sjove.
Men dét er selvfølgelig bare min mening.


"Hvor er baren?"
Maria Skuladottir som Anstandsdamen (den snalrede)

Publiceret 18 March 2013 08:00