Hold på hat og briller:

Sådan rammer snestormen

Bedst som man håbede, at der var varmere vejr på vej, så slår vinteren tilbage.
Mandagen er startet med sne og snefygning i Sydvestdanmark. Der meldes om sne og kraftig blæst i Sønderjylland og på Fyn, hvor Vejdirektoratet advarer trafikanter mod den kraftige vind og, hvor mandagens Superliga-kamp mellem SønderjyskE og Esbjerg er aflyst.
Mandagens snestom klinger af i løbet af eftermiddagen, men senere mandag aften rammes østdanmark af en ny og endnu kraftigere snestorm, som vil rase hele natten og i løbet af tirsdagen.
DMI varsler derfor snestorm for Fyn, Vest- og Sydsjælland, Bornholm, København og Nordsjælland, hvor der forventes om til 20 centimeter sne, udbredt snefygning og vindstød af stormstyrke.
Temperaturen vil ligge omkring -1 til -2 grader, men vil, på grund af vinden, føles som omkring -20. Snevejret vil klinge af i løbet af onsdagen og torsdagen.
Ifølge DMI skal man være meget opmærksom og holde sig orienteret om vejrforholdene.

Publiceret 18 March 2013 12:29