Kun otte procent peger på Nick Hækkerup som manden, der kan give Socialdemokratiet fremgang efter et Folketingsvalg. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Kun otte procent peger på Nick Hækkerup som manden, der kan give Socialdemokratiet fremgang efter et Folketingsvalg. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Få ser Nick Hækkerup som socialdemokratiets frelser

Hillerøds tidligere borgmester har ikke den store vælgeropbakning som kommende leder af det kriseramte parti, viser undersøgelse

Af
Tim Panduro

Hillerøds tidligere borgmester Nick Hækkerup bliver næppe manden, der skal føre Socialdemokratiet ud af vælgerkrisen.
I hvert fald hvis man skal tro resultatet af en Megafon-måling, som TV2 og Politiken har fået lavet.
Her er 1004 personer blevet spurgt, hvilken person, de mener, vil kunne føre Socialdemokratiet til fremgang efter næste valg.
Blot otte procent peger på forsvarsminister Nick Hækkerup. Kun justitsminister Morten Bødskov får mindre opbakning - med fire procent.
Topscoreren er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som hele 39 procent peger på. Til sammenligning ligger statsminister Helle Thorning Schmidt på 14 procent.

Publiceret 01 May 2013 16:42