Mazda6 stationcar.

Mazda6 stationcar.

Biltest:

En 6er for ren køreglæde

AP tester Mazda 6 sedan 2.2 Vision aut. og stationcar 2.0 Vision

Indrømmet: Jeg har aldrig været vildt begejstret for Mazda 6. Køreegenskaberne har været præcise, men bilen hård og ikke særlig behagelig at køre. Interiøret temmelig old school.
Men det er fortid. Nu er den nye 6er på gaden. En bil som er sporty og præcis på asfalten. En bil som samtidig er forbedret så markant, at det ikke er helt ved siden af at kalde det for en helt ny bil.
Den er faktisk blevet mere komfortabel. Ikke blød, men behagelig at køre i - også på de lange ture.
Mazda har arbejdet med et sæt af teknologier, de samler under navnet Skyactiv.
Designet tager afsæt i den gamle 6er, som på det punkt ikke var helt skudt ved siden af. Et dynamisk design, som balancerer lige på den gode kant af det svulstige, og så ender vi med en udformning, der bringer tanker frem om klassiske bilmærker. Stationcaren er svungen og elegant. Sedanen er næsten Jaguar-agtig i sit bagparti. Lækkert.
Kabinen er også optimeret. Materialevalget er lækkert og stilrent uden at være kedsommeligt. Sæderne gode, rattet bare i orden og frem for alt er pladsen jo helt i top.
faktisk er der bedst plads på bagsæderne i sedanen i forhold til Stationcaren. Og sedanen brillerer også med et formidabelt dybt og stort bagagerum.

Ingen hokus-pokus

Vi er oppe i et bilsegment, der vel efterhånden kun har købere blandt erhvervs-leasing-kunderne.
Tendensen går i retning af mindre biler, der sluger mindre brændstof.
Det er Mazda naturligvis helt bevidst om. Men modsat andre der downsizer og bruger andre former for hokus-pokus for at vride flere kilometrer ud af deres biler, satser Mazda på at forbedre de bestående teknologier.
Det er hvad de kalder Skyactiv. Det handler bl.a. om at alt skal være så let som muligt. Motorblok og topstykke, gearkasse og chassis. Lav vægt er en del af hemmeligheden bag Skyactiv.
På vejen er Mazda 6 en fornøjelse. Det er en rigtig bil med den rigtige bils grundlæggende kvaliteter. Uanset om du kører benzin eller diesel, vil du opleve det overskud af motorkraft, der ikke bare gør kørsel til en fornøjelse men også er et udtryk for aktiv sikkerhed.

Sedanen har klassiske kurver.

Sedanen har klassiske kurver.

Køreglæde

2-liters benzineren kan lide omdrejninger, heldigvis. Udvekslingen i gearene er optimeret i forhold til ældre 6ere, så der nu trækkes lige på de steder man forventer det og har brug for det.
2.2 dieselmotoren med 150 heste rykker så godt fra land, at man skulle tro der var flere heste under motorhjelmen. Automatgearkassen er smidig og fuldstændig fri for irriterende ryk.
Forbruget er måske ikke epokegørende lavt. 20,8 km/l for dieseludgaven og 16,7 km/l for benzineren - ifølge fabriksdata. Det er en forbedring i forhold til tidligere 6ere, men ikke noget der sætter rekorder
Mazda 6 er da heller ikke bilen der købes fordi den er grøn eller blå eller hvad det nu hedder.
Det er bilen man køber, fordi man har behov for pladsen, kan lide de lækre og stringente køreegenskaber - kort sagt: Kan lide at køre en rigtig bil.
Det trykker lidt på brændstofregnskabet. Men køreglæden er til gengæld så meget desto større.
brie



Den lange bagende giver masser af bagageplads.

Den lange bagende giver masser af bagageplads.

Sporty bagende på stationcaren.

Sporty bagende på stationcaren.

Kabinen er blevet stilmæssigt mere sikker end hos forgængeren.

Kabinen er blevet stilmæssigt mere sikker end hos forgængeren.

Der er kommet mere stil over designet i kabinen.

Der er kommet mere stil over designet i kabinen.

Fabriksfoto, der viser pladsen med stationcarens bagsæder klappet ned.

Fabriksfoto, der viser pladsen med stationcarens bagsæder klappet ned.

God plads til kufferterne i sedanens store bagagerum.

God plads til kufferterne i sedanens store bagagerum.

Fakta

2.2. Vision aut diesel
Pris: 425.000 kr.
Motor: 1998 ccm
Effekt: 150 hk v. 4500 o/m
Moment: 380 Nm v. 1800-2600 o/m
Topfart: 204 km/t
0-100: 9,8 sek.
Forbrug blandet: 20,8 km/l
CO2: 127 g/km

2.0 Vision benzin
Pris: 350.000 kr.
Motor: 1998 ccm
Effekt: 165 hk v. 6000 o/m
Moment: 210 Nm v. 4000 o/m
Topfart: 214 km/t
0-100: 9,1 sek.
Forbrug blandet: 16,7 km/l
CO2: 139 g/km

Publiceret 01 June 2013 08:53