En 16-årig tysker så ifølge eget udsagn en ulv snuppe et lille rålam, da han cyklede rundt om Mossø i fredags. Arkivfoto

En 16-årig tysker så ifølge eget udsagn en ulv snuppe et lille rålam, da han cyklede rundt om Mossø i fredags. Arkivfoto

Turist på cykel:

Jeg så ulven dræbe et lam

16-årig tysker fik sig en makaber oplevelse, da han var på cykeltur ved Mossø

I fredags blev cykelturen for en 16-årig turist fra Tyskland mere makaber end sædvanlig, da han under sin cykeltur rundt om Mossø ved Skanderborg ifølge eget udsagn mødte en ulv ved Alken. Da et rådyr kom gående med sit lille lam i hælene, kom en høj grå ulv pludselig farende.

Ulven tog lammet i gabet

“Det går lynhurtigt, så tager ulven lammet i gabet og forsvinder. Jeg når at se, at halsen er vredet om, og moren er væk med det samme," fortæller Moritz Petersen til DR.
Nu vil den unge tyske turist ifølge DR Nyheder ringe til Skov- og Naturstyrelsen og fortælle om den makabre oplevelse ved Mossø. Han er ifølge DR sikker i sin sag: Det var en ulv. Han er vant til at vandre og kommer i Tyskland i en park, hvor de fodrer ulve.
“Den var meget høj, og den var grå med hvid pels på maven, og dens ører var som en ulvs,” siger han.
Der har tidliger på året været meldinger om, at folk har set ulve i Østjylland, men det er første gang, at der er set en ulv så tæt på Skanderborg.

null

Publiceret 01 July 2013 12:31