Overlæge Birgit Jurlander (tv) og hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth (th) sammen med en del af teamet omkring den nye to tons tunge hjerte-CT-scanner på hospitalet. Foto: AV-Afdelingen, Nordsjællands Hospital

Hurtigere og bedre scanning for hjertepatienter

Hillerød Hospital har anskaffet sig en ny hjertescanner, som kan give bedre udredning og færre gener for patienterne

En ny hjertescanner er taget i brug på Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor hjertepatienterne kan blive scannet hurtigere og med færre gener.

Scanner giver billeder af høj kvalitet, så lægerne kan være mere præcise i deres udredning, og patienterne slipper for, som tidligere, at få et kateder ført op til hjertet gennem lysken.

Patienterne bliver samtidig udsat for en mindre strålingsmængde end tidligere, oplyser hospitalet i en pressemeddelelse.

Stadig flere lider af forkalkning i hjertets kranspulsårer, fortæller overlæge Birgit Jurlander fra hjerteafdelingen.

"Så behovet er stort for den nye teknik. Vi kan nu arbejde hurtigere og scanne flere. Vi forventer at scanne cirka 800 patienter om året alene for forkalkning i kranspulsårerne."

null

Publiceret 03 July 2013 09:55