Så håber vi bare, at Bonderøven er klar til at give den gas på traktoren,

Så håber vi bare, at Bonderøven er klar til at give den gas på traktoren," konstaterede Finn Guldborg onsdag eftermiddag, under arbejdet med at indrette Skanderborgs nye gårdbutik på Dagmar-torvet.

Mænd kørte traktor ind i butik med vilje

Da en rød traktor drønede rundt og brændte dieselos af i en kommende gårdbutik i Skanderborg, var det ikke et uheld

Af
Af Bettina Sønderskov

En vigtig del af interiøret til Skanderborgs nye gårdbutik ankom tirsdag eftermiddag på en stor autotrailer. Det fik flere forbipasserende til at standse op. På traileren stod der nemlig en dansk-produceret BUKH traktor årgang 1957 og strålede om kap med solen. Det usædvanlige syn på det småkedelige butikstorv blev ikke mindre spændende af, at den 1200 kilo tunge veteran-traktor skulle køres op over en høj vinduesramme og placeres midt i butikken, som tidligere har huset en dyrehandel.
"Der er kun seks centimeter fra rattet af traktoren til den vinduesrammen, så det er da lidt spændende, om det lykkes at få den ind," indrømmede idealisten bag den nye økologiske gårdbutik i Skanderborg, før det gik løs.
Han hedder Tobias Rank, er 23 år og har ved hjælp af gode forbindelser og masser af velvilje fået lov til at låne traktoren, som engang kørte rundt på markerne ved Hasselager med én af dagens fremmødte hjælpere bag rattet.

Nostalgisk gensyn

"Jeg har siddet i den her traktor fra jeg var ni år til jeg var 19 år, så det er da sjovt, at den nu skal til at stå butik," sagde Finn Guldborg, da hn onsdag eftermiddag hjalp med at få kørt det specielle køretøj ind i butikken.
I 2006 fik Finn Guldborg et mindre chok, da hustruen i anledning af deres sølvbryllup havde opsporet den gamle traktor, som pludselig kom futtende ned af Poul La Cours Vej i Skanderborg.
"Vi holdt festen i beboerhuset deroppe, og var udenfor.Pludselig kunne jeg høre en motorlyd, som jeg aldrig glemmer, og så kom den røde traktor kørende. Da den kom tæt på kunne jeg også genkende nummerpladen," husker Finn Guldborg.
Hvordan traktoren nu har fundet vej til Gårdbutikken i Skanderborg er en længere historie, men sikkert er det, at den efter mange anstrengelser, trillede ind på gulvet i butikken uden at ødelægge noget. Sikkert er det også, at den på trods af sine mange år på bagen, stadig kan køre. Det fik tilskuerne bevis for, da der blev fyret op under dieselmotoren midt i butikken, og traktoren blev bakket på plads. Gårdbutikken i Dagmar Centret slår dørene op til traktorhygge, økogrønt og øko-café 1. august.

null

Publiceret 11 July 2013 15:30