Arkivfoto

Arkivfoto

22-årig nikkede eks-svigerfar en skalle

Af
Martin Warming

Martin Warming

Det gik helt galt, da en 22-årig mand fra Herlev skulle hente sin søn hos sine tidligere svigerforældre på Hovedvejen i Gørløse fredag aften ved 19-tiden.
Den 22-årige mand og den 51-årige eks-svigerfar kom op og diskutere, og det endte med, at den unge mand nikkede den 51-årige mand en skalle.
"Den 22-årige mand har tidligere været dømt for vold, så vi har valgt at fremstille ham for en dommer med henblik på at få ham varetægtsfængslet", fortæller vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi.
Den unge mand blev lørdag eftermiddag fremstillet og sendt bag tremmer til den 3. august.
Den 51-årige svigerfar måtte en tur på skadestuen for at blive tilset af en læge efter mødet med sin tidligere svigersøn, men han slap med knubs, oplyser politiet.
 

null

Publiceret 20 July 2013 17:34