Korter fra Vejdirektoratet her viser, hvordan især beboere i Brådebæk-Ubberød-området får glæde af udbygningen af støjskærmene ved motorvejen.

Korter fra Vejdirektoratet her viser, hvordan især beboere i Brådebæk-Ubberød-området får glæde af udbygningen af støjskærmene ved motorvejen.

Nye støjskærme på motorvejen syd for Hørsholm

I forbindelse med udbygningen af Helsingørmotorvejen sætter vejdirektoratet flere og højere støjskærme op syd for Hørsholm

Af
Steen Tue Bjerborg

Udbygningen af Helsingørmotorvejen syd for Hørsholm betyder ikke kun, at der kommer flere spor på selve vejen. Der kommer også flere og højere støjskærme op ved siden af vejen. Og det bliver især til fordel for naboer i Brådebæk-Ubberød-området syd for Hørsholm.
Det er nemlig især på en strækning øst for motorvejen lige syd for afkørslen ved Hørsholm Syd, at der nu bliver sat en helt ny fire meter høj støjskærm op.
I alt forbedrer Vejdirektoratet støjværnet på en samlet strækning af 3,6 kilometer på motorvejsstykket til Gl. Holte. Og af dem bliver der sat helt nye skærme op på 2,4 kilometer, imens de resterende 1,2 kilometer får skiftet de nuværende tre meter høje støjskærme ud med nogle fire meter høje skærme.

Publiceret 22 July 2013 09:00