Der er stadig problemer på plejehjemmet Kastanjehaven, hvis man spørger en tidligere ansat.

Der er stadig problemer på plejehjemmet Kastanjehaven, hvis man spørger en tidligere ansat.

Tidligere plejeansat står frem:

Der skete flere svigt på Kastanjehaven

"Jeg er ikke overrasket over de historier, som er kommet frem. I min tid på Kastanjehaven skete der også flere svigt. Fejlene kommer, fordi personalet er underbemandet og ikke har nok tid til den enkelte beboer," siger forhenværende social- og sundhedshjæ

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

"Jeg kan godt forstå frustrationerne hos de pårørende, men deres historier overrasker mig ikke det fjerneste."
Sådan siger Lisbet Berthelin, som fra 2005 til 2011 var ansat som uuddannet social- og sundhedshjælper på plejehjemmet Kastanjehaven i Jyllinge.
"Jeg kan afgjort nikke genkendende til de triste beretninger. Det foregik i min tid dernede, og det sker stadig."
"Hvordan kan du være sikker på det?"
"Jeg har kontakt med to-tre tidligere kollegaer, som stadig er ansat på Kastanjehaven. De siger, at intet er forandret."
Lisbet Berthelin er heller ikke bleg for at nævne et konkret eksempel fra hendes tid på plejecenteret.
"Jeg kan huske en episode, hvor en kvindelig beboer sad i en bækkenstol, inden hun skulle i seng, men da hun ikke kunne tisse, så skulle hun i liften fra kørestolen over i sengen. Da man hejste hende op i selen, så begyndte hun at tisse, og så tog man bare en skraldespand, som hun så kunne tisse i. Det var uværdigt og må ikke ske," siger Jyllinge-borgeren.
Lisbet Berthelin beskriver ellers Kastanjehaven som en god arbejdsplads indtil 2010, hvor personalevilkårene blev forringet.

Giv dem bare sovepiller

"Jeg var på nattevagten, hvor normeringen var tre medarbejdere, men vi var kun to. Efter 2010 blev der ikke længere dækket ind for ferie, sygdom eller afspadsering. Det var meget hårdt, og vi havde problemer med at nå de beboere, som ringede på deres klokke og havde brug for hjælp. Til sidst kunne min krop ikke mere, så jeg gik til min centerleder (nu forhenværende center. red) og fortalte, at vi kun havde to hænder og to ben. Hendes svar var, at så ville hun kontakte aftenvagten og få dem til at ordinere nogle stærkere sovepiller eller tildele beboerne nogle større bleer, så vi ikke havde så travlt på nattevagten. Jeg var dybt chokeret. Tænk at min leder kunne sige sådan noget og ikke have mere sympati for beboerne," siger hun.
Episoden var med til at få Lisbet Berthelin til at sige op, men hun giver arbejdsforholdene skylden for de svigt, som beboere og pårørende har været udsat for.
"Vi kunne ikke rende hurtigere. På en travl nat, så kunne der sagtens være mellem 15-30 personer, der ringede på klokken og havde brug for hjælp. Derudover skulle vi håndtere små episoder med beboere, som gik forvirrede rundt på gangen. Når jeg tog den første klokke og eksempelvis hjalp en dame på toilettet, så kunne jeg godt tage den næste klokke i mellemtiden, men det betød, at den første beboer måtte vente på toilettet. I hverdagen fungerede det okay, men når der var travlt, så skete der fejl og svigt. Vi kunne ganske enkelt ikke følge med. Når man eksempelvis skulle give en beboer væske, så kunne man godt glemme at udfylde væskeskemaet. En fejl, som opstod på grund af travlhed, men det må alligevel ikke ske, for så ved det næste vagthold ikke, hvor meget væske der er givet" siger hun.
"Er det dit indtryk, at der stadig ikke er vikardækning på Kastanjehaven?"
"Nogle bliver dækket ind, men man er aldrig oppe på fuld normering. Hvis én af de to nattevagter har ferie eller er syg, så bringer man kun én vikar ind. Man er aldrig tre på en nattevagt, som ellers er den fulde normering."

Ikke klædt godt nok på

Lisbet Berthelin understreger, at hun føler med personalet.
"De gør deres bedste under svære forhold, men de er ikke klædt godt nok på til at passe/håndtere så mange forskellige former for sygdomme. De skal kunne alt lige fra at skifte en stomipose til at give sonde-mad. Det kan ikke lade sig gøre, og når man kombinerer de mange opgaver med antallet af medabejdere, så kommer de omtalte fejl og svigt. I gamle dage kunne man strikke med en beboer eller tage et spil Ludo. I dag er det uhørt. Der er ikke tid til noget som helst," siger hun.
Lisbet Berthelin har i sit arbejde været så presset, at hun har anbefalet beboere at klage over forholdene.
"Det er synd for beboerne, de pårørende og personalet dernede. De er magtesløse, men hvis der blev klaget, så blev der måske gjort noget. Normeringen er god nok på Kastanjehaven, men den bliver ikke dækket ind, så kommunen må finde nogle flere penge, der kan være med til at forbedre forholdene. Her tænker jeg også på uddannelse til personalet," siger hun.

Publiceret 22 July 2013 06:00