Dramatisk video:

10 mænd med knive overfalder 29-årig på p-plads

Østjyllands Politi efterlyser fortsat vidner til et knivoverfald i Bispehaven 6. juli og frigiver derfor video af overfaldet

Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen, hvor en 29-årig mand blev knivoverfaldet af cirka 10 gerningsmænd på en parkeringsplads ved boligområdet Bispehaven i det vestlige Aarhus. Flere af gerningsmændene var maskerede, mens andre ikke skjulte deres identitet.
Under overfaldet blev der primært anvendt slagvåben og knive. Den forurettede blev stukket flere gange på kroppen, og et af knivstikkene punkterede hans ene lunge.
Se video af det brutale knivoverfald her
Tre personer er varetægtsfængslet i sagen og sigtet for at have begået "legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter," oplyser Østjyllands Politi, som i et led i at få resten af overfaldsmændene anholdt nu har offentliggjort en video af knivoverfaldet.
Østjyllands Politi håber med offentliggørelsen af optagelsen, at de borgere, der kan genkende gerningsmændene, vil rette henvendelse på telefon 114 eller 87 31 14 48.

null

Publiceret 01 August 2013 10:16