Captain Munoz i kanonløbet med hele udstyret på. Ved hans side kræmmermarkedets projektleder Ib Vilhelm.

Captain Munoz i kanonløbet med hele udstyret på. Ved hans side kræmmermarkedets projektleder Ib Vilhelm.

33 år som kanonkonge

Captain Munoz startede i en alder af 25 år som kanonkonge. I dag er han 58 og lader sig i år på kræmmermarkedet skyde 12 meter ud i luften fra den kanon som hans far byggede i 1953

Af
Tekst og foto: John Jessen Hansen

Han har brækket arme, ben og skulder. Men det afskrækker ikke den nu 58-årige Captain Munoz, der når han ikke er på tur verden rundt i syv-otte måneder om året, bor i Florida i USA.

"Jeg er ikke typen der kan have et fast arbejde med otte timer om dagen. Jeg arbejder syv-otte måneder om året som kanonkonge. Så når det bliver koldt i Europa til oktober, så er jeg den der er fløjet tilbage til Florida", siger Captai Munoz med et stort grin og fortsætter:

"Jeg er vokset op i en artistfamilie. Min far var linedanser i et stor amerikansk cirkus. Han var på et tidspunkt også kanonkonge med sin hjemmebyggede kanon som han producerede i 1953. Den overtog jeg så og efterfulgte ham som kanonkonge, et liv som jeg elsker. Det frie showbizz liv er lige mig. Jeg arbejder jo kun få minutter hver dag, de tre fire gange jeg glider ned i afløbet og lader mig skyde ud til publikum og det udspændte net", siger den sympatisk Munoz og på det nærmeste flækker af grin over sin korte arbejdstid.

Captain Munoz slutter med at fortælle, at der kun er to kanonkonger tilbage i verden. Han prøver om han kan finde en der vil overtage hans job når han går på pension om to år, men det er næsten umuligt.

Så inden for en overskuelig fremtid er det slut med at se kanongode numre i cirkus og på kræmmermarkeder rundt omkring i verden.

Du kan opleve Captain Munoz på årets Hillerød Kræmmermarked blive skudt 12 meter ud af kanonen torsdag klokken 19 og 22.30, fredag klokken 15 og 18, lørdag klokken 13 og 17 og søndag klokken 13 og 15.30.


Kanonkongen kigger ud over kræmmermarkedspladsen fra sit udkigssted i kanonløbet.

Kanonkongen kigger ud over kræmmermarkedspladsen fra sit udkigssted i kanonløbet.

Både at komme ind og ud af kanonløbet er en lidt besværlig manøvre for den gode Captain Munoz.

Både at komme ind og ud af kanonløbet er en lidt besværlig manøvre for den gode Captain Munoz.

Publiceret 28 August 2013 10:00