Dronning Margrethe ser i Riddersalen på en af Dronning Dagmars kjoler sammen med museumsdirektør Mette Skougaard.

Dronning Margrethe ser i Riddersalen på en af Dronning Dagmars kjoler sammen med museumsdirektør Mette Skougaard.

Dronningen har udlånt genstande til ny udstilling på slottet

Foruden at deltage i åbningen af udstillingen "Danmark og zarens Rusland 1600-1900", har kongehuset også udlånt pragtgenstande fra deres private samling

Af
Tekst og foto: John Jessen Hansen

Fire års forberedelser blev torsdag omsat til åbningen af en stor særudstilling om dansk-russisk historie. Dramatiske og spændende fortællinger kaster lys over, hvordan dansk politik og kultur gennem århundreder er blevet præget af den store genbo på den anden side af Østersøen.

Uvurderlige kulturskatte fra ind- og udland er bragt til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot for at fortælle historien til museumsgæsterne.
Pragtsølv fra Kreml, parisisk haute couture fra slutningen af 1800-tallet, prægtige portrætter, paradeuniformer og en næsten meterlang og uvurderlig drikkeskål skabt af Carl Fabergé.

Gæsterne i særudstillingen "Danmark og zarernes Rusland 1600-1900" træder ind i en verden af pomp, pragt, alliancer og magt.

Begejstret museumsdirektør

”I dag åbner vi dørene op til en udstilling, som vi har set frem til gennem de sidste fire år. Udstillingen er et vindue til den fælles dansk-russiske historie gennem tre århundreder. Vi ønsker at åbne danskernes øjne op for, i hvor stor udstrækning relationerne til Rusland har sat aftryk i dansk politik og kulturhistorie. Der skal lyde en stor tak til museerne i Rusland for deres udlån og til Dronningen, der har vist stor interesse for udstillingen og generøst har lånt museet, for udstillingen meget vigtige og centrale genstande,” sagde museumsdirektør Mette Skougaard blandt andet i sin tale til Dronningen og det indbudte selskab.

Fra regeringen deltog kulturminister Marianne Jelved, der også var en af talerne.

Hendes majestæt dronning Margrethe ankommer til Frederiksborg Slot på slaget 15.

Hendes majestæt dronning Margrethe ankommer til Frederiksborg Slot på slaget 15.

Fakta om udstillingen

Åbningen af særudstillingen "Danmark og zarernes Rusland 1600-1900" er kulminationen på fire års arbejde og samarbejde med især Det Statslige Museum i Zarskoje Selo, Det Statslige Museum i Pavlovsk, Museerne i Kreml og Den Statslige Eremitage i Sankt Petersborg.
Foruden indlån fra de nævnte russiske museer rummer udstillingen generøse indlån fra det danske kongehus samt en lang række museer, institutioner og privatpersoner i ind- og udland.
Udstillingen "Danmark og zarernes Rusland 1600-1900", som kan opleves i hele prinsessefløjen samt i riddersalen på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot frem til og med den 1. december 2013.

Dronning Margrethe og museumsdirektør Mette Skougaard ser på drikkeskålen til champagne skabt af Carl Fabergé.

Dronning Margrethe og museumsdirektør Mette Skougaard ser på drikkeskålen til champagne skabt af Carl Fabergé.

Det inviterede VIP-publikum samlet i Englesalen.

Det inviterede VIP-publikum samlet i Englesalen.

Musikken mellem talerne blev fremført af Jochen Brusch på violin og Sven-Ingvart Mikkelsen på klaver.

Musikken mellem talerne blev fremført af Jochen Brusch på violin og Sven-Ingvart Mikkelsen på klaver.

Den imponerende og næsten en meter lange sølvdrikkeskål er et mesterværk udført af Carl Fabergé. Fabergé er mest kendt for sine Fabergé-æg og smykker, som i dag koster summer de færreste kan forestille sig.

Dronningen på vej ned til udstillingen i Prinsessefløjen på slottet. Senere var der en let anretning som blev indtaget i Rosen.

Dronningen på vej ned til udstillingen i Prinsessefløjen på slottet. Senere var der en let anretning som blev indtaget i Rosen.

null

Publiceret 30 August 2013 14:45