Anders Fogh Rasmussen besøgte Vejle og Fredericia for at støtte velgørenheds-cykelløbet Ride4Rehab. Foto: Peter Friis Autzen

Anders Fogh Rasmussen besøgte Vejle og Fredericia for at støtte velgørenheds-cykelløbet Ride4Rehab. Foto: Peter Friis Autzen

Se billederne:

Anders Fogh Rasmussen cyklede med veteraner

Natos generalsekretær var med de kvæstede soldater på landevejen

Af
Peter Friis Autzen

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte i dag Fredericia og Vejle, hvor velgørenhedscykelløbet Ride4Rehab kom forbi.
Cykelløbet for fysisk kvæstede veteraner samler penge ind til psykisk kvæstede veteraner. Og det formål vil den ellers travlt optagede Nato-generalsekretær gerne støtte.
Han ankom først til Veteranhjemmet i Fredericia, hvor hele feltet fik lidt at spise og derefter cyklede videre mod Vejle.
Anders Fogh Rasmussen benyttede pausen til at uddele en særlig Nato-mønt til arrangørgruppen. Mønten er en amerikansk tradition, hvor for eksempel højststående militærfolk belønner andre med en slags personligt udstedt medalje. Blot kan medaljen ikke sættes på tøjet.
Ved det velbesøgte arrangement fik udvalgte pressefolk desuden lov at interviewe Anders Fogh Rasmussen. Alle interviews blev optaget af højtstående Nato-folk. En forkert eller misforstået replik fra Natos øverste chef kan hurtigt sætte sig uheldige spor i verdenssituationen. Derfor skal organisationen altid kunne dokumentere, hvad der er blevet sagt. Blandt andet derfor ville han heller ikke kommentere på situation i og omkring Syrien.
Læs Lokalavisen Budstikkens interview med Anders Fogh Rasmussen i næste uges avis.

Publiceret 30 August 2013 15:00