Søndags-skideballe:

Nok motion - hvad snakker du om?

Af
Af sognepræst Christine Gjerris

Hellerup Kirke

Fik du dyrket nok motion i din sommerferie? Sådan lød et spørgsmål i et blad, jeg faldt over forleden.
Fik du dyrket nok motion i din sommerferie? Prøv lige at læg mærke til det lille ord 'nok'. De kunne også have spurgt: Fik du spist nok spelt i din sommerferie? Gik du tidligt nok i seng hver aften? Fik du drukket nok saft af kogt kål, tofu og knuste hørfrø?
Jamen, hvad er det for noget at spørge om. Nok i forhold til hvad? Ja, i forhold til hvad vi bør.
Det er godt for samfundsøkonomien, hvis folk holder sig sunde. Derfor er der skabt en historie om, at det gode liv handler om begrænsning, kontrol og mådehold. Den historie er de fleste hoppet på.
Derfor har vi fået en kultur præget af påbud og forbud, af løftede pegefingre og sammenknebne munde. Vi bør holde igen med sukker og chokolade og hvidt brød og alkohol. Det eneste, vi må fornøje os ubegrænset med, er vand og råkost.
Vi skal løbe maraton og være jernmænd på tid. Og er I klar over, hvor enormt mange mennesker, der sidder rundt omkring i landet og bruger 15 minutter på at spise én rosin for at få det fulde udbytte af den? Vi får dårlig samvittighed, når vi kommer til at spise en flødebolle og forarges over den tykke, der tillader sig at spise en is på gaden. Og forbløffende mange væmmes ved mødre, der ammer deres spædbørn i det offentlige rum.
Prøv lige at lægge mærke til, at synd har flyttet sig fra at være noget, man gjorde med underlivet, til at være noget, man putter i munden! ”Nu skal vi rigtig synde!” siger vi til hinanden lørdag aften og kaster os lystent over en stykke kage på 2 x 2 cm med smadderdårlig samvittighed. Hvor latterligt.
Vores tid og dens trends er simpelthen mere moraliserende end Victoriatidens puritanisme og er præget af kontrol, minimalisme og begrænsning. Det er da påfaldende, at den moderne storbyhipsters fuldskæg får ham til at ligne en amish-mand fra et af verdens mest rigide livsfornægtende og overkontrollerede kristne samfund. Der er en enorm selvforherligelse på færde, og de, der er kontrollerede nok, render rundt og ligner Grauballemanden og peger fingre ad de af os, der mere ligner julemanden. Nydelse er erstattet af forsagelse.
Så fik du dyrket nok motion i din sommerferie? Nok i forhold til hvad? Ja, i forhold til tidens moraliserende succesparameter. Men hvorfor spørges der ikke: Fik du danset nok i din sommerferie? Fik du set nok stjerneskud? Fik du sunget nok, leget nok, elsket nok? Fordi der kun kan svares nej til de spørgsmål. Det er jo fuldkommen uden for kontrol og målelighed, om man fik elsket nok og leet nok. Og det er simpelthen håbløst umoderne at være generøs og storladen og ukontrolleret, fordi det kan ikke puttes i statistikker og besparelserne, og udbyttet kan ikke måles.
Tidens moralisme er vor tids farisæisme, selvtilstrækkelighed. Vi peger fingre ad andre og kniber læberne sammen for at kontrollere, hvad der kommer ind, og lukker kun munden op for at fortælle andre, hvad de bør.
Fik jeg så dyrket motion nok i min sommerferie? Tjah, jeg tør vædde en flødeskumskage (kan man overhovedet købe en flødeskumskage på vores lokale Baker Street?) på, at der sidder mindst én læser og tænker, at den præst hun burde have spist færre is og dyrket mere motion.
Men det gjorde jeg ikke. Jeg dyrkede den motion, jeg havde lyst til. Brugte hjertet til at føle med og læberne til at kysse med. Jeg røg smøger, når mine børn ikke så det, og drak rødvin og spiste lakridspiber og var oppe til solopgang. Jeg fik også sagt nogle dumheder, jokket i spinaten, skældt ud på de forkerte og danset alt for lidt. Masser af sanselighed og nydelse. Helt igennem uperfekt. Og wauw, hvor er det skønt!
PS! Spædbørn må gerne ammes til gudstjenesterne i Hellerup Kirke.

Publiceret 01 September 2013 06:00