Især uddannelsescentret Eductor, som boede til leje på tre etager i Skanderborgs Kielberghus, fik bestyrelsen til at stille spørgsmål.

Især uddannelsescentret Eductor, som boede til leje på tre etager i Skanderborgs Kielberghus, fik bestyrelsen til at stille spørgsmål.

Skolebestyrelse:

Umuligt at opdage svindel på det plan

Bestyrelsen på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse spurgte ind til regnskabsprotokoller men blev ført bag lyset

Af
Af Bettina Sønderskov

I næste uge begynder retssagen mod to tidligere ledere på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. De er anklaget for svindel i millionklassen, og sagen har ifølge byrådsmedlem Ole Juhl Jeppesen (SF) givet anledning til en del selvransagelse i skolens bestyrelse, som han er en del af.
“Vi har faktisk råbt op et par gange. Især omkring kursusafdelingen Eductor. Vi har spurgt til regnskabs-protokoller, men er blevet holdt hen og ført bag lyset,” siger Ole Juhl Jeppesen.
Revisionsfirmaet opdagede heller aldrig, hvad der foregik på skolen, før en medarbejder, som var involveret i svindelen, gik til bekendelse i september 2011.
“Der har været tegn og signaler, som man kunne have reageret på det. Jeg tænkte da selv; Hold da op en fin skole med al den kunst og de dyre møbler, men jeg var ikke bekendt med, at deres økonomi ikke var til det. Jeg kunne bare konstatere, at det var langtfra forholdene i en almindelig folkeskole,” siger han.


Efter at de tidligere ledere blev suspenderet og politianmeldt i september 2011 har skolebestyrelsen tegnet en forsikring, så de ikke i fremtiden risikerer at skulle hæfte personligt, hvis der skulle dukke lignende sager. 
"Vi må bare erkende, at det er umuligt for os som almindelige mennesker, der sidder  i en bestyrelse at opdage svindel på det plan. Revisionsfirmaet, som jo er de fagkyndige på området, opdagede heller ingenting," siger Ole Juhl Jeppesen. 
Men hvis en skolebestyrelses rolle ikke er at overvåge økonomien på skolen, så den slags ikke kan foregå, hvad er den så?
"Vi har visionerne for og skal udstikke rammerne for, hvordan skolen skal drives," siger Ole Juhl Jeppesen.  

null

Publiceret 03 September 2013 08:30