Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti, transportminister. Foto: Steen Brogaard

Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti, transportminister. Foto: Steen Brogaard

Minister om Vinge-tog:

Afventende - men stadig positiv

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) går nu i rette med Venstres Hans Andersen

"Jeg bliver voldsomt provokeret. Det skader ikke nogen - heller ikke Venstre og Hans Andersen - at man bliver klogere."
Sådan lyder den kontante udmelding nu fra Transportminister Pia Olesen Dyhr i kølvandet på, at venstres lokale Folketingsmedlem Hans Andersen har kritiseret hende for at skabe usikkerhed om fremtiden for den nye nordsjællandske by Vinge ved Frederikssund.
Pia Olsen Dyhr har overfor Lokalavisen konstateret, at hun går ind for en god og effektiv kollektiv trafik til og fra Vinge. Men at det ikke nødvendigvis var en tog-løsning.
Dét har fået Frederikssunds borgmester Ole Find Jensen (S) og Venstres MF Hans Andersen til at gå i brechen for en kommende S-togs-station i den kommende by med op til 10.000 indbyggere.
I den seneste udgave af Lokalavisen kaldte Hans Andersen det således "meningsløst," hvis en by, der er planlagt til at være opbygget omkring en kommende station, slet ikke får en sådan station.
Og Hans Andersens kommentarer får nu Pia Olesen Dyhr til at skyde igen:
"Jeg kender godt vinge-projektet, og alle der har fulgt med ved, at jeg er positivt indstillet overfor det. Det gælder også muligheden for at satse på en god kollektiv trfaik til området. Jeg har også som udgangspunkt ment, at en station er en god ide. Men det hører altså fortiden til i politik, at vi laver den slags investeringer på baggrund af "jeg-føler" og fornemmelser. Derfor vil jeg have analyserne på plads, så vi også har vished for, om tingene ser ud som man forestiller sig."

Publiceret 19 September 2013 12:45