Tine Tourell, som til daglig læser på Designskolen i Kolding benyttede sig af muligheden for at stemme i valgbussen.

Tine Tourell, som til daglig læser på Designskolen i Kolding benyttede sig af muligheden for at stemme i valgbussen.

Valgbussen fik de unges stemme

Af
Susie Jessen

Onsdag middag klokken 12.00 åbnede valgbussen for første gang dørene ved et uddannelsessted. Designskolen i Kolding var bussens første mål og blot 10 minutter efter at bussen åbnede dørene, havde de første unge afgivet deres stemme.
Valgbussen er et nyt initiativ fra Kolding kommune, som skal sikre, at flere stemmer ved kommunalvalget, som finder sted den 19. november. Det har været muligt at sætte initiativet i gang, fordi en ny lov ved dette valg har tilladt at opstille mobile stemmesteder i kommunen.

 I løbet af denne uge og næste uge kører bussen rundt til små byer og uddannelsessteder, hvor folk bliver tilbudt at brevstemme. Ideen med valgbussen er at komme derud hvor vælgerne er.

"Bussen har været meget populær i de små byer, hvor især de ældre har benyttet sig af at kunne stemme der hvor de er. Nu bliver det spændende, om de unge også tager godt imod det", sagde Rikke Lejrbo Andersen, som er valgansvarlig i Kolding kommune.

Læs mere om valgbussen og hvor den holder henne ved at klikke HER.

Du kan læse mere om de unges reaktioner på valgbussen og reportage fra bussen i næste udgave af Lokalavisen Kolding.

Valgbussen kører rundt på uddannelsessteder og i de mindre byer den næste tid.

Valgbussen kører rundt på uddannelsessteder og i de mindre byer den næste tid.

Publiceret 30 October 2013 12:00