De kvindelige kandidater i Fredensborg gør vælgerne opmærksomme på at få valgt flere kvinder ind i kommunalbestyrelserne. Arkivfoto

De kvindelige kandidater i Fredensborg gør vælgerne opmærksomme på at få valgt flere kvinder ind i kommunalbestyrelserne. Arkivfoto

Kvinder til kamp for borgmesterkæden

Af
Af Marie Gribel Vorum

I Fredensborg Kommune hænger borgmesterkæden om halsen på en mand, ganske som i flertallet af landets kommuner. Det vil de kvindelige kandidater gøre noget ved, og derfor har de planlagt en fælles aktion, der skal gøre kommunens vælgere opmærksomme på, at der er for få i toppen af kommunalpolitik.
"Vores visioner for kommunen er selvfølgelig ikke nøjagtig de samme, blot fordi vi er kvinder. Men fælles for os alle er, at vi gerne vil arbejde for en mere lige repræsentation inde på rådhuset. Kvinder og mænd adskiller sig trods alt fra hinanden på mange væsentlige punkter, der har indflydelse på kommunalpolitikken," siger byrådsmedlem Pia Bødtker (S), der har været tovholder på kampagnen i Fredensborg Kommune.
Baggrunden for arrangementet er, at Kvinderådet har udnævnt 1.–3. november til national kampagneweekend under overskriften 'Stem kvinder ind'.
Efter seneste kommunal- og regionsvalg for fire år siden er antallet af kvinder i byrådene 32 procent, mens det for regionsrådene gælder 35 procent.
Aktionen foregår dels fredag den 1. november kl. 1700 på Gågaden v/Torvet i Fredensborg By, lørdag den 2. november kl. 11.00 i Nivå Centret, og søndag den 3. november kl. 16.00 i Kokkedal (stedet er ikke endeligt fastlagt).

null

Publiceret 01 November 2013 11:07