Tilskuerne oplever rytterne i flotte spring over grøfter, lange svæv i luften på dybe landinger og ikke mindst udspringet i Magasindammen, hvor forventningerne er, at en eller flere ryttere må tage sig en dukkert i det kolde mudrede vand.

Hubertusjagt:

Søndag skal pelsen luftes

Årets Hubertusjagt har deltagelse af 160 ryttere

Siden Sportsrideklubbens stiftelse i år 1900 er der hver den første søndag i november blevet redet Hubertusjagt i Dyrehaven.
Denne begivenhed har igennem årene udviklet sig til en traditionsrig skovtur for op imod 40.000 tilskuere, som mødes med familie og venner til en dejlig dag i den smukke efterårsskov.
For jagtrytterne er Hubertusjagten afslutningen på en sæson, som startede i begyndelsen af april med jagter i Dyrehaven, i de sjællandske skove samt tre jagter i Tyskland i september - i alt 24 jagter.
Hver jagt er en del af kvalificeringen til at måtte ride det afsluttende opløb, hvor 30 heste og 15 ponyer afgør, hvem der bliver årets Hubertusvindere. I år deltager fuldblodshestene ikke i opløbet, så vinderen af årets opløb er meget åbent, med 8-10 mulige vindere.
I selve Hubertusjagten deltager ca. 130 voksne ryttere og ca. 30 ponyryttere.
Når de hurtigste ryttere har passeret målstregen, er der præmieoverrækkelse på Eremitageslottets trappe. Her modtager Hubertusvinderen Prins Henriks ærespræmie samt Sportsrideklubbens æresdækken. I år er det Prinsesse Benedikte, der overrækker ærespræmien og lykønsker de øvrige placerede ryttere.

Ufrivillig vandgang, og så jubler tilskuerne. Foto: Susan Müller-Elmau

Ufrivillig vandgang, og så jubler tilskuerne. Foto: Susan Müller-Elmau

Publiceret 01 November 2013 11:05