Arkivfoto.

Arkivfoto.

Spyttede på betjente:

Mand bidt i låret af politihund

Af
Kim Belmark

Kim Belmark

Ballade i Slotsgade, politihundebid, spyt på politifolk og en stjålet hvid Mercedes. Nytårsdøgnet i Hillerød bød på lidt af hvert.
Klokken 02.31 blev flere politipatruljer dirigeret til Slotsgade, hvor der var meldinger om et større slagsmål.
"Der var en del højtråbende og berusede unge, og da der blev spyttet på politifolkene, måtte vi have hundene ud af en af patruljebilerne. En af de unge blev bidt i låret af en politihund, og en 22-årig mand fra Frederiksberg blev anholdt for at have spyttet en betjent i hovedet," fortæller pressekoordinator Henrik Suhr, Nordsjællands Politi.
På Torvet blev der klokken 06.07 meldt om et nyt slagsmål. To unge mænd var røget i totterne på hinanden, og politiet greb ind og fik dæmpet gemytterne.
I Slangerupgade blev der begået om et indbrud. En hoveddør var brudt op, og en bilnøgle var stjålet. Nøglen var til en hvid Mercedes, der forsvandt ved samme lejlighed, oplyser Nordsjællands Politi.
 

Publiceret 01 January 2014 14:39