Borgmester Steen Christiansens forslag skydes ned af hans partifæller.

Borgmester Steen Christiansens forslag skydes ned af hans partifæller.

S-toppen vil ikke ændre regler om anvisning

Borgmesterens idé om at tvangsflytte familier ud af kommunen afvises af partifællerne på Borgen

At en kommune skal kunne udvise en familie til en kriminel til en anden kommune, er en idé som afvises af Socialdemokraterne på Christiansborg.
Det sker på baggrund af udtalelser fra borgmester Steen Christiansen (Soc.), som var omtalt i Albertslund Posten den 27. december, hvor han lader forstå at han ønsker de kommunale anvisningsregler ændret. Det sker på baggrund af sagen fra Bo-Vest, hvor familien til en 18-årig, der er dømt for brandstiftelser og røveri, er blevet smidt ud af lejligheden.
Borgmesteren mener, at det fremover skal være muligt for kommunerne at nægte kriminelle familier en almen bolig gennem den kommunale anvisningsret, hvis de i forvejen er blevet smidt ud af et boligselskab. Det kræver en lovændring, for ifølge de nuværende regler er kommunen forpligtet til at hjælpe familien med at finde en midlertidig bolig, den såkaldte "husvilde-paragraf".
Men borgmesterens idé skydes ned af partifællerne på Borgen:
"Jeg tror ikke, at det løser nogle problemer, hvis man skræmmer familier væk fra kommunen ved at lade være med at anvise en ny bolig", siger Trine Bramsen, Socialdemokraternes retsordfører til DR Nyheder.
"Jeg er er åben overfor at finde en løsning, hvor man flytter familer væk fra kommunen og deres kriminelle netværk, men det skal bare ske i samarbejde med familien."

Grundloven?

Hun betegner tvangsflytning af familier som "udansk.”
"Jeg er også i tvivl om, hvorvidt det er lovligt i forhold til grundloven."
Men det afviser Steen Christiansen:
"Det kan jeg slet ikke nikke genkendende til. Vi opfører os selvfølgelig anstændigt i Albertslund. Det der er vigtigt her, er at det handler om den praktiske hverdag i boligområderne. Mit grundsynspunkt er at vi skal bakke op om Bo-Vests beslutning i vores anvisningsregler. Men selvfølgelig også gøre det sociale arbejde sideløbende."

null

Publiceret 06 January 2014 11:33