Thomas Banke bad om at få en skriftlig kopi af statsadvokaturens afvisning af at genoptage sagen.

Thomas Banke bad om at få en skriftlig kopi af statsadvokaturens afvisning af at genoptage sagen.

Thomas Banke:

Bedre end at være frifundet

Eksborgmesteren har sikret sig det endelige papir på “frikendelse”

Af
Peter Friis Autzen

“Jeg bad om at få papiret tilsendt. Ikke fordi det skal i en scrapbog. Men det er rart at have og skal selvfølgelig sættes i ringbindet sammen med de mange andre papirer i sagen,” siger Fredericias eksborgmester, Thomas Banke.
Han taler om det papir, hvor Statsadvokaturen endegyldigt slår fast, at der ikke vil blive ført en retssag mod ham ovenpå sagen om misbrug af kontokort, rod i kørselsregnskabet osv.
“Jeg har jo hele tiden vidst, at det ville ende med en afvisning. Men derfor er det alligevel en lettelse at få det på skrift. Jeg har jo i ni måneder haft den her sag hængende over hovedet. Og derfor har jeg også været nødt til at forberede mig på, at Statsadvokaturen traf en anden afgørelse, selvom jeg ikke kunne forestille mig det,” siger han.

Bedre end frikendt

Allerede da anklagemyndigheden afviste at rejse sigtelse mod eksborgmesteren, følte han sig renset. Eller “frikendt” som han udtrykker det.
“Efterfølgende benyttede en lokal borger sig af retten til at indklage sagen til Statsadvokaturen. Jeg ved ikke hvorfor hun gjorde det, men jeg anerkender fuldt hendes ret til at gøre det: I en retsstat skal man kunne klage over en politiets afgørelser,” siger Thomas Banke.
I dag er han faktisk glad for, at sagen via klagen nåede helt op på statsadvokat-niveau.
“Det her er bedre end at blive frikendt i retten: Ved en retssag kan man blive frikendt, men mistanken vil hænge fast, fordi anklagemyndigheden trods alt har ment, at der var noget om anklagerne. Her har anklagemyndigheden og Statsadvokaten begge slået fast, at der ikke var noget at komme efter. Så nu kan jeg komme videre med livet,” siger Thomas Banke.
Han siger, at han har lært af sin nedtur.
“Jeg fik som fortjent. Men om det var retfærdigt, at turen gennem møllen skulle være så vild og så lang, vil jeg lade andre afgøre,” siger han.
“Men i dag er jeg meget grundig med mit kørselsregnskab.”

Statsadvokaturen har afvist en retssag mod Thomas Banke. De to klagere anses ikke for at være berettiget til at klage.

Statsadvokaturen har afvist en retssag mod Thomas Banke. De to klagere anses ikke for at være berettiget til at klage.

null

Publiceret 23 January 2014 06:00