Lars Ejby Pedersen (S) bliver byrådets eneste repræsentant i Fredericia Teaters bestyrelse.

Lars Ejby Pedersen (S) bliver byrådets eneste repræsentant i Fredericia Teaters bestyrelse.

Byråd godkendte teatervedtægter

Stort flertal for ny bestyrelsesform. Konservative stod alene med ændringsforslag

Af
Peter Friis Autzen

Fredericia Teater får kun ét byrådsmedlem i bestyrelsen. Det ligger fast, efter at et stor byrådsflertal i mandags godkendte teatrets nye vedtægter.
Behovet for nye vedtægter opstod blandt andet oven på sidste års sager om teatrets økonomi. Der var stemning for at skabe en mindre politisk og mere professionel bestyrelse bestående af erhvervsfolk. Siden opstod der diskussion om, hvorvidt byrådet bør have én eller to af bestyrelsens fem pladser.
Mandag afgjorde byrådet sagen. Lars Ejby Pedersen (S) bliver byrådets eneste bestyrelsesmedlem i teatret. Storsponsor er erhvervsmand Anders Østergaard fra Monjasa bliver bestyrelsesformand, og bestyrelsesstrukturen fastlagdes blandt andet med den bestemmelse, at teatrets største private sponsor skal have adgang til formandsposten.

Konservativt modforslag

De Konservative stillede et ændringsforslag.
"Vi har intet imod Monjasa - tværtimod synes vi, at deres bidrag er utrolig flot. Virkelig flot. Men vi synes, at vedtægterne blander administration, bestyrelse og sponsorater sammen i en stor pærevælling i en konstruktion, som ikke er optimal. Derfor foreslog vi, at vedtægterne skulle evalueres efter et år. Blandt andet for at lade alle teatrets sponsorer i fællesskab vælge en repræsentant til bestyrelsen. Vi blev nedstemt, og det kan vi godt lægge bag os. Nu skal vi se fremad," siger det konservative byrådsmedlem, Jean Brahe.

Jean Brahe (C) foretrak en anden bestyrelseskonstruktion, men vil ikke dvæle ved sagen, når nu den er afsluttet.

Jean Brahe (C) foretrak en anden bestyrelseskonstruktion, men vil ikke dvæle ved sagen, når nu den er afsluttet.

null

Publiceret 31 January 2014 06:00