På filmstation Værløse sender DR 1 på lørdag Danmarks Indsamling live fra klokken 19.

På filmstation Værløse sender DR 1 på lørdag Danmarks Indsamling live fra klokken 19.

Filmstationen i Værløse klar til kæmpe tv-show

Når Danmarks Indsamling 2014 løber over skærmen lørdag aften bliver der sendt direkte fra Værløse

Af
Stig Tolderlund

En cementblander er på vej ud af studie 6 på filmstation Værløse. Den har lige leveret en blanding af kartoffelmel og vand, som skal gøre det ud for kviksand ved det store tv-show til fordel for Danmarks Indsamling lørdag.
Showet sendes på DR 1 fra filmstationen med start klokken 19. Derefter kører det helt til klokken 24. Temaet i år er "Når mor mangler". 151 millioner børn verden over har mistet en eller begge forældre. Antallet af børn, der vokser op på gaden, på institutioner eller på flugt uden deres mor og far er væsentlig højere.
"Ved tv-showet bliver der konkurrencer, hvor kendisser skal konkurrere mod hinanden, for eksempel ved at skulle igennem kviksand" siger produktionsleder Ulrik Appel.
Læs også: Indsamlingsshow sendes fra filmstationen
"Konkurrencerne handler emner, der er aktuelle, for eksempel det at skulle gennem farlige områder for at skulle købe ind. De kendte skal også konkurrere i at bære krukker med vand på hovedet" fortæller han.
På filmstationen er man ved at bygge studiet op med blandt andet siddepladser.
"Der bliver plads til cirka 225 publikummer. De er alle efterskoleelever. Efterskolerne giver en stor donation på cirka 1 million kroner. De har haft tema om indsamlingen i den seneste tid. Efterskoleelever er også et godt publikum til for eksempel Medina, der optræder her på lørdag".
"Sidste år gav showet 76 millioner kroner. Det skulle vi også gerne op på i år, gerne lidt mere".
Under showet er det muligt for private at give donationer ved at ringe til call-centret, hvor der sidder kendisser klar, eller ved at sende en sms.
Man kan sende sms til "di" og 1212 eller ringe til 90 56 50 20. I begge tilfælde koster det 150 kroner plus almindelig takst. Hvis man vil donere et beløb af en anden størrelsesorden, kan man ringe på 70 10 52 52. Så kommer man igennem til callcentret.

Stor seerskare

Cirka 40 mennesker er i gang med at opsætte kulisser, bænke og andet.
På selve aftenen kommer man op på 150.
"Vi får hjælp af en spejdergruppe fra Herlev. De hjælper med at sætte stole på plads, med at slæbe væk igen igen efter showet, med at rydde af borde, med at tage tøj og meget andet" fortæller Ulrik Appel.
DR 1 regner med, at der bliver mellem 700.000 og en million seere den aften.
I år har Danmarks Indsamling projekter projekter flere steder end i Afrika. Der er 12 konkrete projekter i 12 lande fordelt på tre kontinenter, der blandt andet skal forebygge hiv og aids blandt kvinder, bekæmpe mødredødelighed i forbindelse med graviditet og fødsler og hjælpe forældreløse børn til en fremtid. Tilsammen vil de 12 projekter betyde en enorm indsats dér, hvor behovet er størst.

Siddepladser og kulisser er ved at blive sat op.

Siddepladser og kulisser er ved at blive sat op.

I år har Danmarks Indsamling 12 konkrete projekter 12 forskellige steder i verden. Et af dem er bygning af et hospital i Afghanistan til kvinder, der skal føde.

I år har Danmarks Indsamling 12 konkrete projekter 12 forskellige steder i verden. Et af dem er bygning af et hospital i Afghanistan til kvinder, der skal føde.

null

Publiceret 31 January 2014 11:00