DEBAT:

Det skal kunne betale sig at arbejde

Af
Kai Frostholm

Østergade 11

8660 Skanderborg

De borgerlige partier slår gentagne gange til lyd for, at “det skal kunne betale sig at arbejde”. Det skal forstås på den måde, at den ydelse, man i “den danske model” kan tilkomme, når man i en periode er udenfor arbejdsmarkedet, skal være så lav, at det kan betale sig at søge og få et arbejde, som er så “godt” betalt, at det giver flere penge i pungen (eller på kontoen).
Er arbejdslønnen så for lille eller er understøttelsen for stor? De omtalte partier kunne kun bruge et argument: Ydelsen skulle sænkes. Det ville motivere alle til at søge beskæftigelse.
Ifølge tal fra Finansministeriet – offentliggjort i juledagene – er det en direkte underskudsforretning for 17.700 danskere at gå på arbejde frem for at hæve dagpenge eller kontanthjælp. Partiet Venstre og den liberale tænketank Cepos foreslog straks lavere offentlige ydelser, så det ”bedre kan betale sig at arbejde”.
Man kan nu læse, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også har lavet beregner, der viser, at disse 17.700 danskere ville få flere penge ud af at droppe det faste arbejde og lade sig forsørge af det offentlige.
Alligevel vælger langt de fleste at gå på arbejde – også selv om transporten er lang og bekostelig.
Og dertil kommer yderligere 46.400 danskere, der får mindre end 1.000 kr. mere ud af at gå på arbejde end at hæve en offentlig ydelse.
Der er således ingen grund til at tage kontanthjælpen fra de svage grupper, for det er et fåtal af de lavtlønnede, der dropper det faste arbejde, selv om det er en underskudsforretning. 16.400 af de 17.700 danskere, der ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde, har et arbejde alligevel. Og for en stor del af dem er det udgifterne til transport, der gør arbejdet til en underskudsforretning.
Disse mennesker arbejder altså hver eneste dag, selv om de ikke får noget ud af det.
Så man kan roligt droppe påstandene om, at folk ikke gider arbejde. Der holder ikke. Og derfor giver det heller ikke nogen mening at skære i kontanthjælpen, dagpengene eller andre steder i det sociale sikkerhedsnet.
Man risikerer kun at ramme en hel masse andre mennesker, der har hårdt brug for hjælpen.
Det er alt for nemt at gøre 'Dovne Robert' til en folkebevægelse. Der er andre ting end størrelsen af kontanthjælpen, der styrer folks adfærd. Det gør f.eks. ønsket om at have et arbejde at stå op til, gode kolleger og social kontakt.
Husk også, at der stilles skrappe krav til mennesker på kontanthjælp og andre overførselsindkomster. Man skal være til rådighed for arbejdsmarkedet hele tiden. Derfor kan man ikke bare ”lade være”.

Publiceret 31 January 2014 13:00