Poul Erik Høyer var i Farum Arena fredag.

Poul Erik Høyer var i Farum Arena fredag. "Vi skal bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og det skal vi med grænseoverskridende indsatser" sagde han.

Poul-Erik Høyer i Farum:

Ophæv retsforbehold

Venstres kandidat til Europa-parlamentet slog til lyd for fuld og helt samarbejde med Europol

På det offentlige møde fredag i Farum Arena udtalte Venstres kandidat til Europa-parlamentet Poul-Erik Høyer, der er opstillet Nordsjællands kandidat ved valget den 25. maj, at han går ind for at retsbeforholdet ophæves:
"Venstre går til valg på at kæmpe for de 500.000 arbejdspladser der er afhængig af EU. Vi er fokuserede på at få landet frihandelsaftalen med USA. Det vil betyde yderligere 15.000 arbejdspladser", fastslog Poul-Erik Høyer.
"Samtidig skal vi bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og det skal vi med grænseoverskridende indsatser. Derfor skal vi have ophævet retsforbeholdet så vi kan fuldt og helt indgå i samarbejdet med Europol", udtalte han
"Jeg går ind for at -der skal ydes før der kan nydes- Det er en god dansk værdi. Derfor synes jeg også det vil være rimeligt at vi får etableret nogle rimelige regler for det der så populært eller upopulært bliver kaldt velfærdsturisme".
Om fremtiden sagde han:
"Vi skal ikke blot ligge os ned og acceptere de aftaler der er indgået. Venstre vil gå positivt ind og arbejde i "maskinrummet" for et bedre EU, for vi tror på at et styrket EU vil også styrke Danmark. 2/3 af vores eksport går til det indre marked. Som Bertel Haarder sagde for en del år siden: Vi skal skabe et slankere men stærkere EU".

Publiceret 10 May 2014 09:00