Her plejer der kun at være grønt og tørt. Slugten i Hammel var i den grad oversvømmet fredag formiddag. Foto Kian Johansen

Her plejer der kun at være grønt og tørt. Slugten i Hammel var i den grad oversvømmet fredag formiddag. Foto Kian Johansen

Se billederne:

Vandet stod meterhøjt efter skybrud

Overfyldte regnvandsbassiner flød over i Hammel i Østjylland

Meterhøj vandstand og de to vandbassiner i Slugten i Hammel stod i den grad under vand, da der tidligere i dag kom enorme mængder af vand under skybruddet i Hammel.
"Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de seks år jeg har været ansat," fortæller spildevandsingeniør i Favrskov Forsyning," Thomas Hansen, der sammen med flere ansatte fra Favrskov Forsyning var i gang med at få de store vandmængder væk fra Slugten, der er en park midt i Hammel og netop har lagt jord til en del af kommunens regnvandsløsning for fremtiden.
De to nyrenoverede regnvandsbassiner svømmede i den grad over med vand, for de kunne slet ikke klare presset fra de næsten nye nedgravede rør i området, der er over en meter brede.
"Det skal de faktisk heller ikke kunne, den her regnmængde er kun noget vi måske får hver 40. år, Der er ingen steder, måske bortset fra Metroen, der har en løsning der kan klare så store vandmængder," forklarer spildevandsingeniøren inden han sammen med blandt andet spildevandsoperatør Jan Broberg fra Favrskov Forsyning, var ved at finde lokale løsninger på den kæmpe oversvømmelse i området.
"Vi har hevet dækslet til spildevandsledningen, så det løber ned i rensningsanlægget. Det er ikke en løsning vi er glade for, men det er en nødsituation."
Og efter at have åbnet slusen til det nederste regnvandsbassin, der flød over med regnvand, så begyndte løsningen at melde sig. For vandet flød nemlig både ud i Hammel Møllebæk og videre til rensningsanlægget. Vandet fossede ned af skråningen og løber i mange timer endnu, men naboernes haver og resten af parkens græs ser ud til at være reddet i denne omgang.

En løsning blev til sidst fundet ved det nederste regnvandsbassin, hvor man lod vandet fosse ned i Hammel Møllebæk. Jan Broberg måtte redde bilen inden den skred med ned. Foto Kian Johansen

En løsning blev til sidst fundet ved det nederste regnvandsbassin, hvor man lod vandet fosse ned i Hammel Møllebæk. Jan Broberg måtte redde bilen inden den skred med ned. Foto Kian Johansen

Publiceret 23 May 2014 12:38