34-årige Sune Jørgensen fra Odense var i jakkesæt fra en genbrugsbutik.

34-årige Sune Jørgensen fra Odense var i jakkesæt fra en genbrugsbutik.

Northside var med på moden

I weekenden tog Lokalavisen på årets Northside Festival for at tage pulsen på årets festival-mode

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Sommertid er for mange festivaltid. Og årets største festival her i byen - nærmere bestemt Ådalen i Aabyhøj - er Northside.
Lokalavisen var på plads for at følge de musikhungrende og øldrikkende festival-gæster, der fik rig lejlighed til at lufte sommertøjet, for den femte Northside Festival blev nemlig den mest solrige nogensinde.
En af de 35.000 gæster, som Lokalavisens udsendte mødte var 34-årige Sune Jørgensen, der bar et stilfuldt sort jakkesæt, og det var ikke kun for at se godt ud og blive lagt mærke til.
“Det er utrolig behageligt at have jakkesæt på, og så har det kun kostet 200 kroner i en genbrugsbutik, så jeg kan smide det ud, hvis det bliver for svinet,” sagde han.
En anden - Frederik Thyme , 27 år, fra Aarhus - havde garderet sig mod mulige dråber fra himlen i et klassisk gult regnsæt med tilhørende hat, men det viste sig at blive en ret varm fornøjelse.
“Jeg har det her sæt på, fordi jeg skal. Jeg deler lakridspiber ud for at gøre reklame for et nyt tøjmærke, der hedder Shipster fra Lakor, og det her regntøj er ikke særligt åndbart, så jeg sveder en del,” fortalte den hårdtprøvede mand, der holdt til i det nye Udkantsdanmark-område på festivalpladsen.

Orange er det nye sort

Der var også enkelte festival-gængere, som havde ladet sig inspirere af fodbold-VM i Brasilien.
Dansk-hollænderen Wout-her De Sain fra Esbjerg var klædt i orange for at heppe på Holland, der fredag skulle møde verdensmestrene fra Spanien:
“Mine venner synes, det er let at finde mig i mængden, og hvis Holland vinder beholder jeg det her tøj på under hele festivalen,” kom det fra ham.
Og det gjorde de med 5-1, så festivaltøjet trænger nok til en tur i vaskemaskinen ligesom en del andres.

Aarhusianske Frederik Thyme, 27, var forberedt på regn, men den udeblev.

Aarhusianske Frederik Thyme, 27, var forberedt på regn, men den udeblev.

Dansk-hollænderen Wouther De Sain, 27, heppede på det hollandske VM-hold.

Dansk-hollænderen Wouther De Sain, 27, heppede på det hollandske VM-hold.

Med det bedste Northside-vejr nogensinde var der masser af bare dansende ben på festivalpladsen i Ådalen i Aabyhøj. Foto: Julie Stenstrøm

Med det bedste Northside-vejr nogensinde var der masser af bare dansende ben på festivalpladsen i Ådalen i Aabyhøj. Foto: Julie Stenstrøm

Københavner-pigerne Rikke Kløft Sørensen, 25, og Dorte Lorenzen, 27, havde taget praktisk sommertøj på til Northside.

Københavner-pigerne Rikke Kløft Sørensen, 25, og Dorte Lorenzen, 27, havde taget praktisk sommertøj på til Northside.

24-årige Anders Johnsen fra Højbjerg var i en skjorte fra sit yndlingsmærke ’Anerkjendt’.

24-årige Anders Johnsen fra Højbjerg var i en skjorte fra sit yndlingsmærke ’Anerkjendt’.

Publiceret 17 June 2014 09:00