Borgmester Bundsgaard (S) og varehuschef Lena Vandal klippede ingen snore for at markere åbningen. Nej, de savede - Ikea-traditionen tro - en birkestamme over.

Borgmester Bundsgaard (S) og varehuschef Lena Vandal klippede ingen snore for at markere åbningen. Nej, de savede - Ikea-traditionen tro - en birkestamme over.

Gigant-Ikea åbnet:

2100 kunder på én time

Danmarks største Ikea-varehus slog dørene op i Skejby til en housewarming for tusindvis af kunder

Af
Af Kim Skovrup Andersen

Onsdag i sidste uge åbnede Ikea sit nye varehus på intet mindre end 31.500 m2. Ikea har ladet sig inspirere af østjydernes boligindretningsbehov og kan i det nye varehus præsentere dobbelt så mange indretningsmiljøer som før.
Det væltede ind med ind med kunder, og allerede efter den første time havde 2.100 besøgende taget turen ind i det nye boligindretningsmekka, oplyser Ikea.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og varehuschef Lena Vandal savede - Ikea-traditionen tro - en svensk birkestamme over for at markere den officielle åbning.
Borgmesteren ønskede tillykke til de ansatte og varehuschefen:
“Varehuset her kommer til at præge Aarhus og en del af fortællingen om Aarhus. I Aarhus er der plads til høje ambitioner og positivitet for fremtiden, og derfor er fantastisk, at Ikea har besluttet at lave denne her store investering og tiltrække millionvis af besøgende hvert eneste år og på den måde være et trækplaster for byen,” sagde borgmesteren, inden han tog den lange sav i hånden.
“Lige siden første spadestik har jeg har drømt om denne dag. Jeg er pivstolt og har glædet mig helt ubeskriveligt meget til at kunne byde indenfor til et nyt Ikea Aarhus med masser af plads til de besøgende, vores medarbejdere og til for alvor at vise, hvad Ikea har på hjertet. Jeg vil gerne takke alle, som har været med til at gøre drøm til virkelighed,” lød det fra en rørt og stolt varehuschef for Ikea Aarhus, Lena Vandal, som har stået i spidsen for Ikea i Skejby i fire et halvt år.
Aarhus' nye varehus kan nu præsentere Ikeas komplette sortiment på godt og vel 9.500 varenumre. Samtidig er antallet af indretningsmiljøer fordoblet i forhold til det gamle varehus, og mange af miljøerne er indrettet med udgangspunkt i østjydernes boligindretningsbehov og ønsker. IKEA har været på mange familiebesøg i Østjylland for at få input til designet af de nye boligindretningsmiljøer i det nye varehus, der dermed er blevet mere lokalt forankret.

Kunderne blev klappet ind og modtaget med danske og svenske flag af Ikeas 400 ansatte.

Kunderne blev klappet ind og modtaget med danske og svenske flag af Ikeas 400 ansatte.

null

Publiceret 18 June 2014 16:00