Bygningerne på Krudtværksmuseet ligger koncentreret omkring den livgivende vandkraft. Foto: Henrik Bjørslev Andersen

Bygningerne på Krudtværksmuseet ligger koncentreret omkring den livgivende vandkraft. Foto: Henrik Bjørslev Andersen

På opdagelse i fortidens krudtkammer

Et af verdens få krudtværksmuseer ligger i Frederiksværk og byder på en rundtur gennem historiens produktion af krudt og kugler

Af
Af Henrik Bjørslev Andersen

De høje træer rundt om Krudtværket i Frederiksværk blev i sin tid plantet for at forhindre døde kroppe og afrevne lemmer i at blive spredt over hele byen ved de store eksplosioner, der uvægerligt måtte komme på et krudtværk af denne størrelse. En af de værste eksplosioner var i 1765, da 3-400 pund krudt eksploderede i et tørrehus. De 5 mand, der opholdt sig i huset, "mistede i Hast Livet, og blev opsamlede i mange adskilte Stykker," som det efterfølgende blev ført til bogs.
Se fotoreportage her

Barsk arbejdsplads

Det har været et barsk sted at arbejde mens krudtværket var i drift, næppe en arbejdsplads Arbejdstilsynet ville godkende i dag.
Men trods den meget høje risiko ved krudtfremstillingen har der kun været 35 større eksplosioner med 25 dødsfald i værkets mere end 200-årige historie. Blot de sidste 50 års biltrafik på Halsnæs har sandsynligvis kostet flere menneskeliv.

Detaljeret viden om krudt

Men hvor meget ved du egentligt om destruktionsteknologi, et felt der har haft altafgørende indflydelse på udviklingen af vores klode?
Kender du til binære eller ternære krudtblandingstromler, har du nogensinde hørt om den lefebvreske svingkornemaskine eller om blandingsforhold og processer ved fremstilling af sortkrudt?
Disse og mange andre emner kan du få uddybet ved et besøg på det spændende lille krudtværksmuseum, hvor mange af de gamle apparater stadig er funktionsdygtige og udstillet i nogle af de oprindelige bygninger på området.

Den krumme banan

Krudtværket strakte sig over et langt større område end det, der i dag er museum.
På det langstrakte areal omkring Krudtværksalléen og Syrevej ligger et større antal bygninger, bl.a. Salpeterladen, der for nyligt er blevet restaureret , Trækulsbrænderiet, der er en af Frederiksværks ældste bygninger og 'Bananen', en krum gul bygning til blanding og tørring af det ekstremt eksplosive røgsvage krudt.
Her var væggene på bananens yderside ganske tynde, mens indervæggene af massiv beton var ekstremt kraftige, så man kunne retningsbestemme eksplosionerne med mindst mulig risiko for arbejderne i området.
Når krudtet endelig var klart til brug, blev det transporteret til en række krudttårne på bakkerne bag byen, så det ikke længere udgjorde en fare for krudtværksarbejderne og byens øvrige borgere.

Vand som livsnerve

Livsnerven i hele anlægget var fra starten vandkraften, der så på et senere tidspunkt også blev suppleret med elektricitet.
På en lang rampe af træ blev noget af vandet opsamlet, så man kunne koncentrere vandkraften de steder, der var brug for den.
De mange processer blev i så høj grad som muligt automatiseret, så der ikke var mennesker i umiddelbar nærhed, hvis en ladning krudt skulle sprænge i luften.
Man arbejdede også med fugtigt krudt i det omfang det var muligt, og lavede pause i produktionen, hvis temperaturen blev for høj.
Alt sammen for at gøre værket til en så sikker arbejdsplads som muligt - efter datidens beskedne forhold.

USA-præsident som kunde

Krudtet, der blev fremstillet på værket, var af meget høj kvalitet; faktisk købte selveste Benjamin Franklin krudt i Frederiksværk under den amerikanske frihedskrig.
Men der blev ikke kun fremstillet krudt til krigsformål, som f.eks. til at føde de kanoner, der blev støbt i det nærliggende 'Gjethus'.
Også fremstilling af krudt til civilt sprængningsarbejde, til fyrværkeri og til jagt var dele af værkets produktion. I den første tid var mængden af krudt til jagtpatroner meget begrænset, da det stort set kun var kongehuset og adelen, der gik på jagt.
Men i takt med at jagt blev udbredt til en langt større befolkningsgruppe, blev denne produktion mere omfattende, så værket begyndte også fra begyndelsen af 1900-tallet at fremstille færdige jagtpatroner til haglgeværer.

Museum fra 1969

I 1965 blev Krudtværket lukket, men allerede 1969 åbnede så det nuværende Krudtværksmuseum.
I den anledning blev et tidligere krudtmagasin fra omkring 1840 flyttet til området og fungerer i dag som billetsalg, museumsbutik og information.

FAKTA
Åbent juni, juli og august samt i skolernes efterårsferie fra 11-16 alle dage undtagen mandag
Mere info på www.indmus.dk

Publiceret 01 August 2014 09:00